- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
1006

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Erik Henrichsen: N. Neergaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1006

N. Neergaard

Og her var tilmed ikke noget af den Taktik, som hans
Modstandere saa gerne vil hæfte til hans Navn. Af en oprigtig
Forargelse talte Neergaard i de Dage mod Pryglene. Han bad om,
at man ikke vilde se for smaat og begrænset paa denne Sag,
der for ham betød et Brud med den nyere Tids offentlige
Mening, et Tilbagefald til Barbariet, et uhistorisk Indbrud i den
Linie, den danske Lovgivning hidtil havde fulgt. Naar han sagde,
at dette var den største Sag i mange Aar, mente han det virkelig.
Han, Forligsmanden, var her paa et Punkt, hvor han aldrig i
sit Liv vilde kunne gaa paa Forlig. Med Sandhed kunde han
sige: Jeg har ofte været med til at slaa af, men jeg har aldrig
købt virkelige eller indbildte Fordele med Tilbageskridt.

Man beredte sig til at slagte Fedekalven for den forlorne
Søn. Hver Morgen i „Politiken" var den fordums „Overløber"
nu „den ansete Politiker", hvis Tale „paahørtes under største
Opmærksomhed", og hvis Portræt paa Forsiden fremtraadte for
Beskueren i en stedse mere flatteret Lighed. Blandt Radikalerne
var han Nr. 1, den omvendte Synder nød mere Anseelse end
alle Alfred Christensener, Zahlere og Slengerikker, der ikke
havde Omvendelse behov. Og alle var enige om, at de egentlig
altid havde næret Højagtelse og Sympati for ham. Naar de
Moderate omtaltes, blev der nu altid reserveret en særlig Stol for
ham, i Afstand fra de andre, og den rykkedes efterhaanden klods
op ad de radikale Stole.

Der blev friet til ham, han havde mer end eet Tilbud, han
kunde gøre sig kostbar, og han havde maaske heller ikke noget imod,
at det fik Udseende af, at han var bleven radikal. Han undte
ganske sikkert sine gamle Modstandere den Forskrækkelse, der
kom over dem ved pludselig at se ham føre sin Gruppe op til
venstre for dem. Og da det nydannede Ministerium I. C.
Christensen skulde have sit Tillidsvotum, var han næsten Midtfigur i
Folketinget. Med mest Spænding ventede man paa hans Tale. Han
gav i denne Tale et virkeligt Eksempel paa ridderlig Optræden.
Ikke fordi han stemte for Ministeriet, for det var han tvungen
til, men fordi han anerkendte det Mod, I. C. Christensen havde
vist ved at overtage de militære Ministererier. Han alene havde
Sans for, hvad det betød, at den Mand, der havde den største
politiske Autoritet i Landet, ogsaa vilde sætte den ind paa den
største og farligste Sag. I hvert Fald var han den eneste, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/1030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free