- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
1010

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Niels Møller: Mathilda Malling: Maria Stuart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1010

Mathilda Malling: Maria Stuart 1010

skabet i „Lady Elizabeth Percy" eller Billedet af Samfundslivet
i „Hennes Hjäite" eller af Spanierne i „Lilla Marica."

Og hendes Personer er ikke historisk udpyntede
Maskeradefigurer. Mest kniber det nok med nogle af Heltene eller rettere
sagt Elskerne — de to Begreber falder ikke altid sammen hos
Fru Malling. De kan ligesom tilsvarende Skikkelser hos den
historiske Romans Fader Walter Scott blive for lidet
individualiserede Idealfigurer. De andre er langt mere nuancerede og
levende, navnlig da Kvinderne, især de unge. Deres Sindsart og
Udvikling og Tanker og Lidenskaber kan hun gengive med en
sympatisk Indsigt, der baade overrasker og virker slaaende rigtig.
Gennem en Mængde Smaatræk og lette Toneskifter kan hun
aabenbare Kvindesjælens Særegenheder og Afskygninger lige saa
indtagende som lærerigt. Det gælder hendes Hjemlandsbøger
(„Skyttes på Munkeboda" o. a.) og det gælder Romanerne fra
ældre Tid og andre Lande. Og hun er vokset i psykologisk
Kunst og Kyndighed; den naar sikkert højest i „Lady
Elizabeth" og navnlig i „Hennes Hjäite", hvor Audreys Sjælehistorie
er nydelig og fint tænkt, set og gennemført. —

Det er ikke underligt, at Fru Malling ogsaa maatte komme
til Mary Stuart; faa, der giver sig af med Historie og
Personskæbner, kan modstaa den Dragning, hun øver; for Fru Malling
med hele hendes Sind og Sans var det umuligt. Hun har kredset
om Emnet i lang Tid; hendes Artikel om Hewlett’s „The Queeris
Quair" („Tilskueren" 1905, S. 667 ff.) viser, hvor dybt hun var
inde i det; „Lady Elizabeth Percy" er for en Del ogsaa
udsprunget af denne Syslen med Mary, og Fru Malling var en
Gang begyndt paa at skrive en Roman om hende. Hun har nu
i Stedet valgt at give en rent historisk Skildring af den skotske
Dronnings Liv. En og anden har sagt, at hun heller burde have
skrevet en Roman derom. Som det ses, har Lysten ikke manglet
hende; men Sporene har skræmmet. Der er nok, som har lavet
Drama og Fortælling om Mary Stuart; men de lader altid én
utilfredsstillet; selv fra Hewlett’s glimrende Bog tyer man tilbage
til Tidens Dokumenter og Breve. Det er nok særlig „ The Queeris
Quair," der har faaet Fru Malling til at træffe sit Valg. Hun
indsaa, at det duede ikke at låve Roman om Mary Stuart, fordi
hendes virkelige Historie i og for sig er Roman nok; den lider
blot ved romanagtig Tildigtning. Vil man tage hende til Emne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/1034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free