Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Niels Møller: Mathilda Malling: Maria Stuart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mathilda Malling: Maria Stuart
1015
of Mary Stuart" (1901) opstillet en Hypotese om, at Brevet delvis er
ægte, men at der derimod, strax efter at det var fundet, blev lavet en
Forfalskning af det, fordi det ægte Brev ikke tilstrækkelig viste Marys
Medskyld. Han støtter sig til et nylig fundet Haandskrift af Lennox,
Darnleys Fader, et Slags Anklageskrift mod Mary. Deri gives et
Referat af det lange Brev med flere Enkeltheder, som ikke findes i „Nr.
II" (om at sprænge Darnley i Luften i Edinburgh, om at skaffe Lady
Bothwell af Vejen o. a.). De samme Ting nævnes i det Referat af
Brevet, Moray paa Tilbagerejsen til Skotland i Juli 1567 gav den
spanske Sendemand i London, de Silva. Lang søger nu meget sindrig og
skarpsindig at vise, at disse to Referater maa stamme fra den formodede
Forfalskning, der er kommen til Murray for sig og siden til Lennox for
sig. Teorien, der i det hele bygger paa for mange Gætninger, taber
imidlertid sit Værd, naar den første Forudsætning: at Lennox ikke kan
have sit Kendskab fra Moray, ligesom de Silva, brister. Men Moray har
under sit Ophold i London i Juli 1567 besøgt Lady Lennox og har da
kunnet fortælle hende og Lennox, som ogsaa var der, om Brevet
(Henderson: Mary Queen of Sæts II 641). At der er Unøjagtigheder og
Tilsætninger i Morays Referat er ikke underligt, da han kun kender Brevet
af Omtale.
Lang er tilbøjelig til at regne det „lange Brev" for ægte, som det
nu foreligger, med Undtagelse af det Afsnit, som stemmer med Th.s
Crawfords Erklæring. Crawford, en Adelsmand i Lennox’s Tjeneste,
modtog Mary, da hun kom til Glasgow efter Darnley — Lennox selv laa
syg ligesom Sønnen — og efter Darnleys Samtale med Mary fik
Crawford dens Indhold at vide af Darnley og optegnede det til Efterretning
for Lennox. Siden ved Undersøgelsen i Westminster, December 1568,
afgav han en Erklæring, han „havde ladet låve efter sin sandfærdige
Kundskab" om Samtalerne mellem ham selv og Mary og mellem hende
og Darnley. Denne Beretning stemmer i meget saa nøje overens med
Gengivelserne af de samme Ordskifter i „Nr. II", at en af
Beretningerne maa være lavet efter den anden, med visse Ændringer og
Tilføjelser eller Udeladelser. Er Crawfords Optegnelser Originalen, maa
Brevet, som Lang mener, være i hvert Fald delvis forfalsket. Men
Rimeligheden er for, at Crawford har ladet sin Erklæring låve ved
Hjælp af Brevet, udfyldt med hvad han ellers kunde huske. Lennox
har muligvis ikke haft Crawfords Optegnelser fra Januar 1567 i
London i December 1568. Hvor Lennox i sit Klageskrift omtaler Marys
Glasgowbesøg, nævner han ingen Enkeltheder fra Samtalerne, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
