- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
1022

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Ove Jørgensen: Ballettens Krav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1022

Ballettens Krav

Aars ihærdige Arbejde, kan føre til en ganske ukunstnerisk Rutine,
men lige saa sikkert er det, at Teknikkens højeste Tinde tillige er det
laveste Trin paa Kunstens Himmelstige. Det var derfor meget
instruktivt i Fjor at se Frøken Lauesgaard danse Fru Guldbrandsens Solo i
„Harlekins Millioner" og Frøken Schmidt afløse Fru Price i tredie
Tur af Tarantellen. Begge Danse kræver complicerede
Dobbeltbevægelser, hvor Armene illustrerer Musikken helt eller næsten uafhængigt
af Fødderne. Her var det hos de unge Danserinder iøjnefaldende, at
Armens Bevægelse ved Refleksvirkning svækkede Fodens og omvendt,
medens Fru Price bandt Purpurskærfet om sine Skuldre saa let og
utvungent, som om hun sad i sin Lænestol, og det er meget
betegnende, at ingen tænkte over det vanskelige i Fru Guldbrandsens Dans,
før det viste sig, at en saa talentfuld og energisk Danserinde som
Frøken Lauesgaard ikke kunde danse den. Hos de yngre kommer
man ikke saa sjældent til at tænke paa Dickens’ melankolske Dreng,
der ustandselig valser i sin Danselærers Køkken, hvor hans Fødder
hengiver sig til den mest ekscentriske Lystighed, uden at denne nogen
Sinde synes at forplante sig op over Bæltestedet. Armenes Bevægelser
maa aldrig fremkalde Mindelser om Balancerstangen. De skal bevare
deres fintmærkende Modtagelighed for Musikkens sarteste Impulser,
saa at Tonen, naar den fra Taaspidsen stiger gennem Legemet, med
ubevidst Magt løfter Armen og fortaber sig i en rytmisk Bøjning af
det smidige Haandled, dette uforlignelige Organ for den musikalske
Linje, hvori Michelangelo saa det aandigste Udtryk for
Menneskelegemets Skønhed. Ansigtets mimiske Liv maa ikke begrænses til det
stereotype Smil, der kun halvt dækker over Angst og Anstrengelse,
men det skal lydigt følge Musikkens skiftende Luner, saa at det snart
blusser op i Ekstasens jublende Latter og snart stille dør hen under
de halvt aabnede Læbers viljeløse Hengivelse i Attituden. Ofte
fremkalder den naturlige Ængstelse en fremskyndet Udførelse af
vanskelige Pas og derigennem en metronomagtig Rytme, der virker som en
irriterende Siksaklinie. Men hos den fuldvoksne kunstneriske Evne
bliver Springet aldrig et kortvarigt Glimt, men det fylder Tonen med
en roligt stigende Kurve, der uden skarp Afgrænsning fra det
foregaaende eller mod det følgende kulminerer i Højdepunktets diskrete
Betoning. Det er blandt andet denne dvælende Fylde i den enkelte
Bevægelse, der hos Hans Beck betinger det pragtfulde Farvespil i hans
Dans’ indianske Sommer og faar alt omkring ham til at blegne, selv
om yngre Fødder naar højere mod Loftet. Desværre er Løvfaldets Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/1046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free