- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
1023

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Ove Jørgensen: Ballettens Krav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ballettens Krav

1023

allerede inde: Den guddommelige Springdans i „Brudefærden" er
nu kun et kostbart Minde, og den skønneste Stemme i Boleroens
Kvartet er forstummet. Men det er som Oktobersolen har samlet al
sin Glød for at forgylde hans sidste Danse, og det er svært at begribe,
at Teatret ikke bliver stormet, naar Fiskeren i „Napoli" fylder den
gamle, rørende simple Melodi med sin lydløse Musiks svulmende
Velklang, eller naar Livjægeren trækker i Matrosens blaa Atlasktrøje og
danser hans Reel med Bukkefoden i den blanke Lakstøvle og de leende
Læber tilspidsede af tusinde Mænaders Kys.

Det er en Lykke, at der er gærende Liv i Ballettens Ungdom, og
det er en Lykke, at klassiske Kunstnere kan række de yngre Hænder
Fakkelløbets tændte Blus. Et Barn kan se, at der arbejdes ivrigt, og
vore Danseres dygtige Teknik er bleven et Dogme, men hvor mange
af dem, der kolporterer dette Dogme, har nogen begrundet Mening
om det, de lovpriser? For et Par Aar siden blev der under et
Gæstespil ved Balletten anstillet Sammenligninger, der egentlig ikke var
smigrende for Balletkorpset, og Hans Beck har en Gang udtalt sig om
det store Udbytte, han har haft af Undervisning uden for Bournonvilles
Skole. Det vilde være sundt for de unge at bringes i nærmere
Rapport til fremmed Kunst, og det er et glædeligt Tidens Tegn, at Teatret
agter at opføre en udenlandsk Ballet, hvis bærende Parti allerede er
indstuderet af vor yndefuldeste og mest musikalske Danserinde.

Alle har som sagt den mere eller mindre begrundede Opfattelse,
at der danses fortræffeligt ved Balletten, men ikke sjældent klages der
over, at den mimiske Evne gaar tilbage. Den malende musikalske
Gestus er det Element, der bærer Ballettens Handling, og Bournonville
behandler den med aldrig svigtende Mesterskab. Ingen udtalt Replik
fortæller saa levende som den pragtfulde bølgende Armbevægelse, der
maler Skibbrudet i „Napoli", eller i „Valdemar" den brødebetyngede
Haand, der vælter Skakspillet og røber Kongemorderens blege Angst.
Men det mimoplastiske Sprog er endnu vanskeligere end Dansens, og
det maa atter og atter indprentes den opvoksende Slægt, at der i hver
enkelt Bevægelse er betroet den en kostbar Arv, hvis Bevarelse
kræver den største Agtpaagivenhed. Den mimiske Replik taber sin
Virkning ved det mindste Slid, saa snart Danseren ikke længere fylder den
med hele sin Sjæl, og kun den sikreste musikalske Takt kan uden
Overdrivelse udnytte alle Melodiens Muligheder. At denne mimiske
Kunst skulde ligge fordelt paa Landets Kirkegaarde, er taabelig
Gammelmandssnak. Intet tyder paa, at Teatrets Ungdom har ringere Evner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/1047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free