Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Ove Jørgensen: Ballettens Krav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1024
Ballettens Krav
for det mimoplastiske end tidligere Generationer. Da Frøken Ditlevsen
under Fru Prices Sygdom dansede i Pontemolle, fandt hun nydelige
Udtryk for de morsomme Smaascener med Scrivanoen og Hyrden fra
Albano, og længe inden noget Program havde baaret Richard Jensens
Navn, kunde man beundre hans tidlig udviklede Skønhedssans i
Toreadorens Mandolindans. Hvilke Forventninger vi er berettigede til at
bygge paa disse unge Muligheder, viser f. Eks. Fru Guldbrandsens
udviklede Mimik. Med mønsterværdig Kunst har hun i det klassiske
Repertoire fortolket en Række af Bournonvilles allermest indtagende
Skikkelser — Céleste i „Toreadoren", Fru Louise i „Livjægerne",
Marketendersken in Spe i „Pontemolle" —- og i de sparsomme
moderne Balletter staar som et enligt Lyspunkt i „St. Caecilias Guldsko"
den stilfulde Dans til Helgenindens Ære. Et moderne Kunstværk
tilhører ogsaa hendes sidste store Triumf, den aandrigt stiliserede
Rokoko-pantomine i Carl Nielsens „Maskarade", hvor Venus midt under sin
spagfærdige Dialog med Vulcan i et straalende vittigt Løb med
Fingerspidserne røber, at den sørgelige Efterretning om Gemalens Afrejse
ogsaa har sine lysere Sider, eller hvor hun over for sin martialske
Elsker med den fineste Ironi i den musikalske Bevægelse demonstrerer
Ejendommelighederne ved sin hornede Ægtefælles Fodskifte. Denne
rigt nuancerede Kunst er heldigvis ikke isoleret. I „Livjægerne" og i
et Fragment af „Toreadoren" har man f. Eks. kunnet sammenstille
Fru Prices Mimik med Fru Guldbrandsens. Det vilde være barnagtigt
at maale saa fremragende Ydelser med Alenmaal — hvem vil afgøre,
om Réjane eller Fru Wettergreen „spiller bedst" i „Et Dukkehjem"?
Det betydningsfulde er, at Fru Prices Temperament selv her fremtraadte
med en ganske individuel Farve, og netop nu, da hun som Columbine
og navnlig i La Ventana har vist saa overordentlige Anlæg for
dramatisk Mimik og dramatisk Daiis, bliver det en af Ballettens mest
uafviselige, men ogsaa mest tillokkende Opgaver fuldt ud at udnytte disse
rige Evner. Fru Price bærer om sin Pande et usynligt Familjesmykke
af Teatrets helligste Minder, men en friskere Krans har hun bundet
sig af sin egen unge og duftige Kunst.
Vi ved gennem talrige Vidnesbyrd — ogsaa fra Bournonville selv
— at den mimiske Udførelse aldrig har været fuldt ud tilfredsstillende,
og naar Fortiden virker mere straalende, er det kun, fordi
Skyggesiderne er glemte. Ogsaa det nuværende Balletkorps har naturligvis
sine Svagheder, men i mange Tilfælde kunde man uden Tvivl blot ved
en anden Fordeling af Materialet opnaa større kunstneriske Resultater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
