Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Ove Jørgensen: Ballettens Krav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ballettens Krav
1027
mig særlig tydelig ved Sammenligning med den sidste Opførelse af
„Fjernt fra Danmark" i en Instruktion, der enten laa forud for Hans
Becks Tid eller var en Levning fra et mere uudviklet Stadium paa
hans Kunstnerbane. Trods enkelte fremragende Præstationer (navnlig
Kadetterne) var det en Ynk at se, hvor forsømt og forslidt dette
Kunstværk var blevet i Aarenes Løb, og Balletmesteren har imødekommet
et stille Ønske hos mange ved gennem en grundig Restauration at
lade den yndefylde Ballet nyde godt af sin modnede Kunst.
Personalets og Balletmesterens Evner giver altsaa Ret til at
forlange en rigere Udvikling af den mimiske Udførelse, og den eneste
rationelle Metode til at imødekomme denne Fordring er en energisk
Gennemførelse af et mere opdragende Repertoire. Alene den
Betydning, en saa fordringsløs Ballet som „Harlekins Millioner" faktisk har
haft for Personalets Ungdom, gør Kravet om nye Balletter aktuelt.
Teatret kan ikke forsvare i Længden at fastholde sin afvisende
Holdning paa dette Punkt, og det er paa høje Tid, at det indfrier sine
talrige Løfter. Balletmesterens originale Kompositioner — ikke mindst
den fantasifulde og omfangsrige Ballet i „Maskarade"— er saa
interessante og selvstændige, at det bliver ganske uforklarligt, hvorfor vi
stadig skal vente paa hans Dramatisering af Fini Henriques Musik til
„den lille Havfrue". Men endnu vigtigere for Mimikkens Udvikling er
det, at Teatret snarest mulig overvinder sin epigonagtige Angst for de
store klassiske Balletter. I Fjor blev „Valdemar" genoptaget i
Sæsonens sidste Dage under Fru Prices Sygdom, hvad der vilde svare til
en Holbergopførelse uden Olaf Poulsen. Jeg skal være den første til
at indrømme, at „Toreadoren" bliver udført bedre end „Valdemar",
men denne Opførelse stod dog i kunstnerisk Værd himmelhøjt over
en Forestilling som „Macbeth", og „Valdemar" er ikke et Kunstværk,
der kan lægges hen, fordi det har een eller to Skavanker i Udførelsen.
Teatret skylder os de straalende Danse ved Blodbrylluppet, der hører
til Nationens umisteligste Kronjuveler, det skylder os Fru Prices
Optræden i Bournonvilles berømteste Ballet, og det skylder os dens rige
Replikskifte bevaret, ikke blot som et klassisk Drama, men ogsaa som
en uvurderlig Skole i Mimik for de unge. Og har Nationalscenen
handlet uforsvarligt med „Valdemar", saa hører dens Ligegyldighed for „Et
Folkesagn", „Valkyrien" og „Thrymskviden" til de Forsyndelser,
hvorfor der ikke findes Tilgivelse. Disse Balletter har ganske bortset fra
deres eget Kunstværd bragt den højest udviklede Scenekunst, vi længe
har set. Et kunstnerisk Hele som tredje Akt af „Valkyrien", en over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
