- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
1030

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Harald Nielsen: Anarki og Diktatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1030

Anarki ag Diktatur

Virkning, eller der er i Albertis Personlighed en hemmelig raisort
d’étre, der opvejer selv de mest øjensynlige Fejl.

Maaske er Angrebenes indre Svaghed hans hemmelige raison d’étre.

Man prøver et Stof i flere Sammensætninger, hvis man vil lære
dets Egenskaber at kende. En lignende Fremgangsmaade anbefaler sig
med Hensyn til en offentlig Mening. Vil man vide. hvad den virkelig
bestaar af, skal man iagttage den overfor flere Tilfælde, lignende og
modsatte. Det skal saa nok vise sig, hvad den indeholder.

For den, der har iagttaget vort offentlige Liv, var det ikke
vanskeligt at opdage, hvad der fejlede den vældige Opinion mod Alberti,
men hurtigere end man kunde vente fulgte en Kontraprøve i stor Stil,
der gav enhver fornøden Oplysning.

Anklagerne mod Alberti gaar ud paa, at han, hvor han skulde bøje
sig for Retspraksis eller for den almindelige Retsfølelse, egenmægtigt
har administreret sig frem. Om til egen Fordel eller ikke er i
Forhold hertil af underordnet Betydning. Hovedsagen, Generalnævneren
er Beskyldningen for Selvtægt. Der er ingen Fejl, Samfundet kan vise
mindre Overbærenhed imod. Det hviler helt og holdet paa den
Forudsætning, at ingen maa tage sig Ret, men at man skal „tale og dele"
sig sin Ret til. Hvor denne Forudsætning brydes, ophæves Samfundet
momentant, sker det tilstrækkelig hyppig og gennemgribende, opløses
det. Derfor er enhver Form for Selvtægt et Angreb paa dets Eksistens,
en Form for Anarkisme.

Hele Samfundet hviler paa denne Indordnen af Enkeltviljen under
Fællesviljen. Den nyere Tids parlamentariske Statsformer er blot en
yderligere Udfoldelse af denne Kærne. Hele Samfundet er
gennemsyret af Budet mod Selvtægt. Ikke blot i Retsforhold og i Statslivet
stiller det sine Krav om at tage Hensyn, men naar Samfundet er
helstøbt, sætter det sit Præg paa hver enkelts Opfattelse af, hvad der er
samfundsskadeligt.

Med dobbelt Vægt maatte derfor Anklagen ramme den, der stod
i Spidsen for Landets Retsvæsen, og havde man turdet slutte fra den
radikale og den socialdemokratiske Presses Indignation til dens
Samfundsfølelse, kunde man kun glæde sig over, hvor levende og
aarvaagen, den var. Men de, der har været saa letsindige, er hurtigt blevet
revet ud af Vildfarelsen.

Ved den Maade, hvorpaa denne Presse omtalte Maler Rasmussens
Mord paa Betjent Gemzøe, røbede de samme Blade, der havde
anklaget Alberti, i en sjælden uhyggelig Grad deres eget Lavmaal af Sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/1054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free