- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
1034

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Harald Nielsen: Anarki og Diktatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1034

Anarki ag Diktatur

Det samme som forringer Angrebenes Virkning, denne alfor store
Lighed mellem Alberti og hans Modstandere, gør netop disses
Forbitrelse saa meget desto inderligere. Blandt Angriberne er der
naturligvis en Del naive Brutusnaturer, der tror at kunne forbedre Verden
ved at ramme denne ene Mand, men det er ingenlunde dem, der
giver Agitationen imod ham dens yderste hadefulde Præg. Dette skyldes
snarere hans Aandsbeslægtede. Frænde er Frænde værst. De hader
ham, fordi han uden Forstillelse tillader sig, hvad de kun tør øve
under ædle og besværlige Paaskud. De hader ham bittert og misundeligt
for hans frejdige Synd. Han er en Forargelse, en Haan, en Afsløring
for den raadne Doktrinarisme.

Alt det, der brænder som en Brynde bag de store Ord:
Magtbegæret, Ringeagten for alle Hensyn, det generer han sig ikke for at
vise offentlig. Alle de, der i Pennen og Munden fører Tidens Fraser
til Dækning for deres sande Jeg, føler sig afklædte, saa længe han
staar der synlig, saa at man kan drage den Sammenligning, der
uundgaaeligt røber dem.

Man bestræber sig for at give det Udseende af, at alt ondt er
samlet i Alberti som offentlig Personlighed, og man lover sig Vidundere af
hans Bortfjernelse. Gid det var saa vel, men det er der ingen Grund
til at haabe. Han er ingenlunde, som man søger at bilde os ind,
Kilden til de uhyggelige Tilstande, vi lever i. Han er et Resultat, en Følge
af dem, Symptomet paa dem. Men den sure, fordærvede Jordbund,
hvori han har sine Rødder, vil være parat til at avle nye, lignende
Foreteelser, saa længe den ikke energisk bliver drænet og renset.

En Mand som Alberti trives kun i et Samfund i Opløsning.
Diktatur og Anarki svarer til hinanden. Det er den samme Ting blot fra
forskellig Side: det ene, Anarkiet, fra oven; det andet, Despotiet, fra
neden.

Man kan ikke for Alvor vilde Alberti til Livs uden tillige at gøre
Front mod de af hans Modstandere, der er fyldt af samme Aand.

Han kan først og fremmest takke deres Medskyld for sin lange
Ukrænkelighed.

Harald Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/1058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free