- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
8

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Schiøtt: Staten som Bygherre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

Staten som Bygherre

for Kongeboligen, og ofte opstille „praktiske Hensyn" uden
særlig Nødvendighed Fordringer, der tvinge Arkitekten til at
opgive noget af den kunstneriske Fuldkommenhed. Ved zoologisk
Museums Façade maa man saaledes erindre, at Kunstneren vilde
have lagt Mezzaninen over de to Hovedetager, men at
Be-kvemmelighedshensyn fremtvang den nuværende, mindre smukke
Anordning; ser man paa mineralogisk Museums Gaard, forbavses
man over, at Vinduerne i den ene Sidefløj sidde langt tættere
end i den anden, og maa da belæres om, at det er Udslag af et
Professorlune, der var stærkt nok til at blive afgørende. Ogsaa
polyteknisk Læreanstalt, og vel endnu mere dens Tilbygning
vidne om, at praktiske Hensyn have lammet Arkitektens Haand.
Men det ved Publikum ikke, over for det maa Arkitekten staa
for Skud, fordi ingen aner, hvorledes han har maattet kæmpe
mod urimelige, umulige Fordringer, og „Bessermachen". Af og
til kan det jo hænde, at en Kunstner ikke kan lempe sin
Overbevisning nok, og saa er han „umedgørlig"; derfor søge
Bygherrer, der selv tro at have Forstand paa Kunst, saa gerne til
en ikke-akademisk, „praktisk" Arkitekt, der saa dejligt kan
fyldestgøre selv de urimeligste Fordringer og altid kan faa en
Façadetegner til at komponere en for den store Hob herlig
Façade med Overtal af den Slags Ornamenter, der forskrives
dusinvis efter Priskuranter, ganske vist en Façade, der ikke
staar i noget som helst Forhold til den indre Anordning og den
Karakter, Bygningen efter sin Bestemmelse bør have.

Kloge Bygherrer benytte derimod en enkelt Mand, der kan
løse begge Opgaver, som efter en langvarig Uddannelse ved
Akademiet og praktisk Virksomhed har vundet fornøden
Erfaring og Smag, og de gør det, selv Om han ikke kan bygge saa
billigt som en Arkitekt „uden Stjerne". En god Arkitekt bygger
altid solidt, derfor ogsaa dyrt, eller rettere: Anlægskapitalen bliver
noget større, men denne øjeblikkelige Merudgift indvindes fuldt
ud ved langt ringere senere Udgifter til aarlig Vedligeholdelse og
Hovedreparationer. I saa Henseende kan man henvise til
Københavns Kommunehospital, hvor en Arkitekt, Chr. Hansen, med
faa kunstneriske Midler har skabt et Værk, for sin Tid
udmærket som Hospital, overgaaende mange senere Bygninger,
betydeligt som Kunstværk og dertil — ved lykkeligt Samarbejde med
Haandværkerne og det samvittighedsfuldeste Konduktørtilsyn —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free