- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
21

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen: Holbergdag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holberg-Dag

21

blive ved Publikummet, paa Strøget holder Søndag før Jul, i Dag
være enige om at holde „Søndag før Holberg".

For at dette skal lykkes, saadan at der virkelig kommer
nogen Fest ud deraf, maa ikke alene Kunstnerne gøre deres bedste,
men De, Publikummet, maa ogsaa gøre deres. Her er i Dag
ingenting for Øjet uden et langt Geled af sortklædte
Mandspersoner. Holberg skal virke paa Dem alene igennem Øret. Det
forlanges, at De skal kunne glæde Dem ved Ordet alene.

Skuespillerforeningens Bestyrelse har gjort mig den Ære at
bede mig indlede denne Holberg-Søndag med nogle Ord om
Holbergs Komedier. I Forhold til den Oplæsning af en af disse
Komedier selv, som vi snart skal høre, og som er Hovedsagen,
har jeg da samme Opgave som Degnen i Kirken i Forhold til
Præstens Prædiken. Jeg skal holde mig Ordlyden i Indbydelsen
efterrettelig og forsøge ganske bogstaveligt at meddele Dem en
Indledning til Holberglæsningen. Jeg skal ikke gaa ud fra
Holbergs Komedier som noget, vi alle kender, for at tale videre i
det blaa, hvad Aanden vil indgive mig, men prøve paa, saa godt
det kan lade sig gøre i en halv Times Tid, at lede Dem ind i
Holbergs Komedier, især i den, De om lidt skal faa at høre. —

„Om Dannebrog jeg ved, det faldt fra Himlen ned," staar
der i Visen. Stort mere ved man ikke om Tilblivelsen af
Holbergs Komedier. Man ved, at Holberg i 1720 havde fuldendt
det komiske Digt „Peder Paars", hvori man finder Udkastene
til flere af de Figurer, der senere kommer for i Komedierne; at
han i Begyndelsen af Aaret 1722 udgav „Fire (fem)
Skæmtedigte", af hvis Fortale, dateret 12. Januar, man kan slutte, at han
den Gang i alt Fald havde Lyst til at skrive Komedier; at der
i Efteraaret samme Aar spilledes fem Komedier af ham paa det
nyoprettede Teater i Grønnegade, og at han i Begyndelsen af det
næste Aar 1723, efter hvad han selv siger i Forordet til 1. Bind
af Hans Mikkelsens Komødier, havde andre ti færdige. De
synes da virkelig at være faldne ned fra Himlen. Men der er ikke
andet forunderligt deri end den næsten utrolige Hast — altsaa
den næsten utrolige Oplagthed — hvormed han har arbejdet.
Det er et helt foraarsagtigt Gennembrud, ikke som Foraaret her
til Lands, der pibler stilfærdigt frem af skjulte Aarer, men som
det norske Foraar, et stort Væld, der springer af flere Kilder
paa een Gang. Jeg skal paavise nogle saadanne Kilder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free