Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen: Holbergdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg-Dag
25
da han skrev Komedierne, paa Købmagergade udi Sukkerbagerboden
næst op til David Skolemesters Gaard. Der var god Udsigt for
en Komedieskriver. I Gaarden holdt Hyrekuskene til, der kunde
han om Morgenen midt i København se en sjællandsk Jeppe
lempe sin brogede Hest ud af Stalden. Og fra Vinduerne til
Gaden kunde han se Stadens Torvemester, Kommandant over
alle Valbykoner og Tørvebønder, Sr. Nagel gaa til og fra sin
Embedsgerning. Det var en fuldkommen Tybo-Figur, en stor og
svær Karl, med en Røst som en Tyr, der „havde tjent udi mange
Aar i Irland og Braband under Kgl. Majestæts Livgarde til Fods
og imidlertid bekommet foruden sine Torveblessurer (af
Valbykonerne?) mangfoldige Saar." En Gang havde han tumlet
ganske utilbørligt med en Bonde med to Lam, der var kommet
inden for Ravelinen, og, da Toldinspektøren irettesatte ham
derfor, løftet Stokken imod ham „og ham med mange uforskammede
Ord ilde begegnet." En anden Gang havde han med et
forskrækkeligt Vræl — ligesom de homeriske Helte — forhindret
en drukken Lakaj i at stikke en Rebslager ihjel og derefter med
de blotte Næver pryglet ham saadan igennem, at han maatte
kravle hjem.
Dog er det efter den klassiske Komedies Skik ingen enkelt
Person, men en hel Klasse eller Type af Mennesker, som Holberg
afbilder i Jacob von Thyboe. Det er, trods alt fornødent
Forbehold, Officersstanden, det gælder. Holberg har senere i en af
sine første Epistler, den tolvte, udtalt sig om den militære Stand
i Almindelighed. Den handler om Pedanteri og vil vise, at der
er Pedanteri af alle Kulører. Man har f. Eks. baade sorte og
røde Pedanter ligesom sorte og røde Myrer. Under det militære
eller røde Pedanteri regner han det særegne Æresbegreb, især
Duellerne, der gerne ender med, at de stridende Parter, ligesom
Tyboe og Stygotius i Komedien, gaar fra Valstedet til
Vinkælderen, og Eksercitserne, der gøres efter afpassede Tempo og
Regler, saa at det ikke kommer an paa, hvor hurtigt en Soldat kan
lade sin Flint, men om han kan gøre det efter Takten. Saaledes
siger ogsaa General Holophernes i „Ulysses von Ithacia": „Det
fornemste, I har i Agt at tage, er Eders Tempo, som bestaar udi
Ein, Zwey, Drey, og at I slaar lige med Hænderne paa
Patron-tasken, thi naar det ikke tages i Agt, vil jeg ikke give fire Skilling
for Resten." Holberg, der selv var en Officerssøn og fra Barn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
