Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen: Holbergdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Holberg-Dag
dommen bestemt for den militære Stand, var i disse Spørgsmaal
af samme Mening som en Borgerkaptajn, han i sin Barndom
havde set i Bergen, der var en maadelig Officer, men en fornuftig
Købmand. Da han en Gang eksercerede med Borgerne paa
Torvet og ikke kunde komme i Hu at kommandere: Rechts um
herstellt Euch! sagde han i Stedet: Vend nu Rumpen imod
Raadhuset igen! og da man lo ad ham derfor, indvendte han, at
det kom ud paa eet, hvad man sagde, naar blot Tingene blev
gjort.
Alligevel er det ikke dette militære Pedanteri, der er Nerven
i Tybo-Figuren, men de Egenskaber, han har arvet fra den
gamle Komedie: Praleriet; Dumheden og Uvidenheden; Raaheden.
Men heller ikke de har været uden Hjemmel i Virkeligheden;
halvtredsindstyve Aar efter Jacob von Tyboes Tid definerer P.
A. Heiberg en Officer som „en Embedsmand, der maa kunne
bande og prygle; kan han mere, skader det ikke." Tyboes
Pralerier af hans Bedrifter i den brabantske Fejde kunde man endnu
længe efter hans Tid høre Mage til paa Vinstuerne, naar gamle
Officerer ved Glasset mindedes den Tid, „da wir in Brabant in
Feuer stunden." Hans Uvidenhed forklares af, at han ingen
militær Uddannelse har faaet, han er i det højeste „karakteriseret"
Officer i Lighed med de tre af Kongens Livkarle, der efter
hinanden blev Kommandanter paa Rosenborg med
Oberstløjtnants Karakter. Heller ikke hans Raahed er en senere Tid
fremmed — selv i de mest fantastiske Udtryk for den, som naar
han gør sig til af, at han er saa from, at han i det højeste har
pryglet seks Lakajer ihjel. Endnu i Christian den Syvendes Dage
hændte følgende. En vis Grev Schulenburg blev paa Gaden
overstænket af en Vogn. Han rendte da paa Stedet Kusken, det
var en Skomager, sin Kaarde igennem Livet og gik derpaa
videre. Men da han kom til at tænke paa, at han havde ladet sit
Værdighedstegn, Portepéen, sidde i det simple Lig, vendte han
om og spændte Kvasten af Kaarden. Kort derefter gik han i
russisk Tjeneste, men vendte siden hjem og døde som dansk
Generalmajor.
At Holberg ikke blot har sigtet efter, men ramt den Slags Helte,
viser foruden Anekdoterne om hans Sammenstød med Officerer
det paafaldende Forhold, at hans Komedie blev yderst sjælden
spillet hele det attende Aarhundrede igennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
