- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
28

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Andersen: Holbergdag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

Holberg-Dag

en Art Ferietilstand, i Færd med at tale Græsk til Fruentimmer
og sukke og klage for Træerne efter de gamle Hyrders Maade.

Man har ment, at Holberg her har tænkt paa den gamle
tyske Komedieskriver Gryphius’ Horribilicribrifax, hvor der
findes den samme Modstilling af Praleren og Pedanten som i
Jacob von Tyboe". Men den samme Modsætning havde Holberg
lige for sine Øjne i den københavnske Virkelighed. I Komedien
trækker det op til en ordentlig Fejde mellem Tyboe og hans
Soldater og Stygotius og hans Studenter; Tyboe truer endog med,
at han vil formaliter belejre Regensen, som ventelig snart vil
overgive sig af Mangel paa Levnedsmidler. En saadan Fejde
havde nylig fundet Sted, i Aaret 1719. Der havde været noget
Mudder mellem Landkadetterne og Studenterne, som var endt
med, at en Sværm af de militære Hanekyllinger havde angrebet
Regensen, hugget i Porten, slaaet Vinduer ind, idet de raabte
„paa Husarisk": „Herud, I Skoledrenge! I Hundsvotter!
Kanaljer! Kujoner! — Herud, og vi skal sætte Jer paa Jer Rumpe! —
Vi vil ikke stille os tilfreds, før vi har myrdet ti Studenter!" og
meget mere, som det har været Professor Holberg en Fornøjelse
at høre om. —

Saaledes ser man i Holbergs Jacob von Tyboe" en trofast
Overholdelse af den gamle Komedies Tradition forenet med en
frisk Iagttagelse af Nutiden.

Holder man sig til det første, Traditionen, har man altsaa set,
hvordan Holberg bærer sig ad, naar han hælder ny Vin paa en
meget gammel Læderflaske. I intet andet af hans Skuespil er
Smagen af den gamle Komedie saa stærk som her, især i anden
Akt, hvor Stilen i det mindste er saa gammel som Plautus, men
gennemtrukken med nye Indfald, ligesom en gammel Jord, der
ved Foraarstid bedækker sig med friske Blomster.. Naar den
stortalende Soldat hos Plautus er fyrig som Ætna, finder vi det
morsomt, men endnu morsommere, naar hos Holberg hans Blod
er „lutter Fyr og Flamme, saa at hvis man dyppede Pinde deri,
blev de straks til Svovlstikker". Den hele Akt er komponeret
som et sandt Crescendo af den Slags kaade Paafund.

Tænker man paa det andet Element, Iagttagelsen af
Virkeligheden, ser man, hvorledes Holberg forgylder eller kolorerer
Daarskaberne, saa det ser ud, som om disse farlige eller
ufrugtbare „Pedanterier", hvoraf der i Tidens Løb er flydt saa meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free