- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
32

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg: Lidt byzantinsk Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

Lidt byzantinsk Theologi 32

og pantheistiske Forestillinger som Kætterier, var blevet ved den
Tid, da Kristendommen blev Statsreligion, kan f. Ex. ses af
følgende Ord af den ansete og betydelige Kirkehistoriker
Euse-bios: „Christi Herkomst og Værdighed, hans Væsen og Natur
formaar Ord ikke at skildre, som ogsaa den guddommelige Aand
siger hos Propheten (Jesaias LIII 8): hvem kan skildre hans
Slægt? Thi ingen kender Faderen uden Sønnen, ej heller kan
nogen kende Sønnen efter hans Værdighed undtagen Faderen
alene, som har avlet ham (sml. Matth. XI 27, Luc. X 22). Hvo
undtagen Faderen kan klart erkende Lyset, som var før Verden,
den intelligible og substantielle Visdom, som var før Tiden, det
levende Gud-Ord, som i Begyndelsen var hos Faderen, Guds
første og eneste Afkom før al synlig og usynlig Grundlæggelse
og Skabelse, Overhærføreren for Ordets udødelige Hær i Himlen,
den store Raadslutnings Sendebud, Faderens hemmelige Villies
Tjener, Skaberen af Universet sammen med Faderen, den anden
Aarsag til Altet næst Faderen, Guds ægte og enbaarne Søn,
Herre, Gud og Hersker over alt tilblevet, som har modtaget af
Faderen baade Herredømmet og Magten med samt
Guddommelighed, Kraft og Ære" (derefter citeres Joh. I 1).

Men ved Siden af denne philosopherende Forherligelse, der
ganske lader den menneskelige Side af Christi Person ude af
Betragtning, havde man jo de kanoniske Evangeliers Beretning
om hans Liv mellem Mennesker, og de to modstridende
Elementer maatte en Gang tørne sammen. Den Strid, der for Alvor
satte Problemet om, hvordan Evangeliernes Fortællinger skulde
forenes med Christi Guddommelighed, paa Dagsordenen, betegner
et Vendepunkt i Kirkens Historie.

Striden brød ud i Alexandria, der overhovedet har spillet en
stor Rolle i Kirkelærens Udvikling. Den alexandrinske Biskop
Alexandros havde offenligt hævdet, at Sønnen var uskabt og
ligesaa evig som Faderen. Herimod protesterede en af hans
Undergivne, Presbyteren Areios, hvis dialektiske Dygtighed selv
hans Modstandere anerkender. Han paaviste det for Monotheismen
farlige i denne Lære; to lige evige Væsner vil i Virkeligheden
sige to Guder, en Spaltning og Begrænsning af det absolutte, som
er uforenelig med dets Natur. I Modsætning til Alexandros
fastholder Areios Forholdet Fader—Søn; skal det have virkelig
Betydning, maa Sønnen være senere end Faderen, eller, som Areios

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free