- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
33

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg: Lidt byzantinsk Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lidt byzantinsk Theologi

33

udtrykker det: der var en Tid, hvor han ikke var, Sønnen er
ikke fra Evighed af som Faderen.

Alexandros skred ind mod den opsætsige Præst med alle
Kirkens Magtmidler; begge Parter forklagede og forkætrede
hinanden i halvofficielle Skrivelser til gejstlige Venner og Kolleger
og udbredte saaledes Striden til alle orientalske Menigheder.
Kejser Konstantin bebrejdede dem begge i en
Formaningsskri-velse, at de forstyrrede Kirkens saa møjsommeligt opnaaede
Fred for ligegyldige og subtile Spørgsmaals Skyld, som man vel
kunde spekulere over i sit Lønkammer som en Slags
Tankegymnastik, men ikke burde drage frem for Menighederne, som
dog ikke kunde følge med. Heri har Kejseren nu ikke helt Ret.
Uagtet Areios er villig til at tillægge „Sønnen" alle mulige
ophøjede Prædikater undtagen netop Evighed og hvad dermed
følger, staar der dog bag den tilsyneladende ringe dogmatiske
Dissens to grundforskellige religiøse Synsmaader, ja, egenligt to
fjendtlige Livsanskuelser, græsk Tænkning og orientalsk Mystik.
At Faderen er uskabt og evig, medens Sønnen er tilbleven, er
for Areios en afgørende Væsensforskel, og han slutter deraf, at
Sønnen er skabt ligesom alt andet, om end før alt andet; det
er den skarpe Adskillelse mellem Guddommen som den første
Aarsag paa den ene Side, det tilblevne paa den anden, hvortil
Grækernes philosophiske Monotheisme var naaet hos Platon og
Aristoteles, og den Stilling, Areios anviser „Sønnen" som det
skabte Redskab, Gud har benyttet ved Skabelsen af Verden,
svarer ganske til Verdensbygmesterens (Demiurgen) hos Platon og
bliver saaledes indenfor den hedenske Philosophis
Forestillingskreds. Trængt af Modstanderne drog Areios Konsekvenserne af
sin Lære om, at „Sønnen" var skabt: han har som alle
fornuftige Skabninger en fri Vilje, kan forandre og udvikle sig og er
som skabt ikke i Besiddelse af nogen fuldkommen Erkendelse
af Gud. I disse Konsekvenser aabenbarer Lærens virkelige
Natur sig; den fører til, at „Sønnen" afklædes al reel
Guddommelighed. Biskop Alexandros fremhæver da ogsaa i sine polemiske
Rundskrivelser, at Areios og hans Tilhængere „bekræfter
Hedningernes og Jødernes ugudelige Mening om Christus" og „benægter
vor Frelsers Guddommelighed." Af Joh. I 1 „I Begyndelsen var
Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud ... alt er blevet
til ved det" slutter han, at Sønnen ikke er skabt (af intet), og,

Tilskueren 1908 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free