Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg: Lidt byzantinsk Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Lidt byzantinsk Theologi 36
stantinopel 381. Saaledes var den Stenblok definitivt lagt paa
Dogmatikens Vej, som Kirken var 2—300 Aar om at give
nogenlunde Form, og det blev en Form, som er mærket af Stoffets
Genstridighed.
Endnu i Athanasios’ Levetid brød Ilden ud paa en anden
Kant. I Nikaia var det jo slaaet fast, at „Ordet" havde paataget
sig menneskeligt Legeme, at Christus, som Athanasios etsteds
definerer det, var „det guddommelige „Ord" forenet med Marias
Søn i Maria." Men om denne Forenings Detailler havde man
oprindeligt ikke spurgt. Efter at det guddommelige hos Sønnen
var bestemt som ensartet med Faderen, spurgte man om
Beskaffenheden af hans menneskelige Væsen.
I Overensstemmelse med deres Opfattelse af „Ordet" (Logos)
som skabt og modtageligt saavel for Udvikling som for
Affekter havde Arianerne, som det synes, lige fra først af hævdet,
at Christus ikke havde nogen menneskelig Sjæl; dens Plads
indtoges af Logos, der i en ariansk Biskops Trosbekendelse betegnes
som „havende paataget sig Kød, ikke indgaaet i et (fuldstændigt)
Menneske." Athanasios indlader sig først i sine senere Skrifter
paa denne Sag. I en Skrivelse til Menigheden i Antiochia, hvori
han meddeler, hvad man er bleven enig om paa et Kirkemøde
i Alexandria 362, hedder det, at, da der nu er rejst Strid om
Christi Natur efter Kødet, er man i Alexandria bleven enig om,
at „Ordet" selv er blevet Kød, og at Christus nødvendigt maa
have haft en fuldstændig menneskelig Sjæl. Det er muligt, at
det, der har foranlediget Athanasios’ Indgriben paa dette
Tidspunkt, ikke ér Arianernes Lære paa dette Punkt — den havde
længe foreligget — men det Løsningsforsøg, som den originale
og skarpsindige Biskop af Laodikeia (i Syrien) Apollinarios havde
fremsat. Han hævdede imod Arianerne, at Christus havde en
menneskelig Sjæl, men, idet han støttede sig til den platoniske
Tredeling af Sjælelivet i det vegetative, villende og tænkende,
antog han, at Tanken eller Aanden hos Christus var erstattet af
den guddommelige Logos; et fuldstændigt Menneske kunde han
ikke tænke sig forenet med et guddommeligt Væsen, uden at
Personligheden derved blev sprængt; det blev to Personer, ikke
en. Der bødes her endnu en Gang Kirkelæren en Mulighed for
at forlige sig med den verdslige Fornuft; at Tanken var af
guddommelig Oprindelse, havde ogsaa Platon og Aristoteles lært.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
