Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg: Lidt byzantinsk Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt byzantinsk Theologi
37
Men nej! Athanasios indvender det samme som imod Arianerne:
hvis Christus ikke var baade Gud og et helt Menneske, kunde
han ikke frelse Menneskene, eller, som den store Kirkefader
Gregorios fra Nazianz udtrykker det med epigrammatisk
Skarphed: „i samme Grad blev Gud Menneske for din Skyld, som
du bliver Gud for hans Skyld." Koncilet i Konstantinopel 381
erklærede Apollinarios’ Lære for kættersk, idet det udtalte, at
Sønnen maatte antages at have en menneskelig Sjæl og Aand.
Den orthodoxe Kirkelære havde altid hovedsagelig haft
Opmærksomheden henvendt paa den guddommelige Side af Christi
Væsen og haft ondt ved dermed at forene de menneskelige
Træk, som Evangelierne beretter; det lykkedes ikke altid at
betvinge Tilbøjeligheden til at bortforklare dem som
Akkommo-dationer, og det doketiske Kætteri, der opfattede Christi Lidelse og
Død som et Skin, lurede stadig i Baggrunden af de orthodoxeste
Lærebygninger. Athanasios berører oftere Spørgsmaalet uden dog
ret at komme ind paa Vanskelighederne; han nøjes med vage
Forklaringer som denne: „Ordet bar Kødets Skrøbeligheder som
sine; thi det var dets Kød; Kødet tjente Guddommelighedens
Gerninger; thi det var Guds Legeme." Den inderlige Forening ar
Gud og Menneske, der var Konsekvensen af Apollinarios’ Lære,
lod Modsætningen til Evangeliernes Christus, der har
menneskelige Følelser, bedrøves, ængstes, føler sig usikker, lider og dør,
træde grelt frem. Det er ikke tilfældigt, at det var de
antiochen-ske Theologer, der stillede den menneskelige Side af Christus i
Forgrunden. I Antiochia blomstrede der en theologisk Skole —
dens Fører var den ypperlige Exeget Theodoros fra Mopsuhestia
(i Kilikien) —, der i Modsætning til Alexandrinernes Tilbøjelighed
til Allegori og Mystik drev paa en realistisk og exakt
Bibelfortolkning. Theodoros hævdede overfor Apollinarios, at, hvis
Christus havde haft en guddommelig Sjæl eller Sjæledel, vilde
Evangeliernes Beretninger om hans menneskelige Sindsstemninger
være uforstaaelige, og det vilde ikke kunne siges om ham: „han
gik frem i Visdom, Alder og Velbehag hos Gud og Mennesker"
(Luc. II 52), et Sted, som allerede Areios havde beraabt sig paa;
den antiochenske Skole er overhovedet ikke upaavirket af Areios,
der havde lagt Vægt paa de menneskelige Træk i Evangelierne
for deraf at bevise Sønnens Afstand fra Faderen. Efter
Theodoros var Logos ikke blevet Menneske, men havde forenet sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
