- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
42

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nielsen: Tale til Johan Svendsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TALE TIL JOHAN SVENDSEN

VED

„DANSK TONEKUNSTNERFORENINGS" FEST EFTER
JUBILÆUMSKONCERTEN DEN 12. NOVEMBER 1907

Mine Damer og Herrer! Jeg maa have Lov en lille Stund
at lægge Beslag paa Deres Opmærksomhed. Jeg véd, det vil
blive vanskeligt, og jeg forstaar det saa godt. Vi er jo alle saa
optagne af, hvad vi har hørt i denne Aften, vort Sind er endnu
i Bevægelse, der er en vis uforklarlig Uro over os, vore
Tanker gaar i Bølgegang, op og ned og ud og ind, som om de søgte
et fast Holdepunkt. Det er denne forunderlige Tilstand, hvor vi
føler, at vi virkelig lever, og er delagtige i noget uden for det
sædvanlige. Ikke sandt? Vi vilde ikke for alt i Verden undvære
denne Sjælstilstand, denne Blanding af Taknemmelighed og Trang
til at give og atter give. — Jeg vilde derfor saa godt kunne
forstaa, om De sagde til mig: „Hold op, hold op! Du kan dog ikke
udtrykke det, vi føier." Det er rigtigt; det kan jeg aldeles ikke.

Jeg vil derfor foreslaa, at vi et Øjeblik giver os til at tænke
over en eller anden Sag for at komme lidt mere til Ro med
Hensyn til vore Følelser.

Er det nu ikke en besynderlig og uforklarlig Ting, at der
gives enkelte Mennesker, som maaske, uden at de selv har villet
det, kommer til at øve en velgørende oplivende, berigende og
befrugtende Virkning paa utallige andre Individer? Er det dog
ikke forunderligt, at saadanne Mennesker, som blot frembragte
noget, de aldeles ikke kunde lade være med, fulgte deres Natur
og paa en Maade ganske hensynsløst kun gjorde, hvad de havde
Lyst til i deres Arbejde og Virksomhed, at det netop bliver dem,
der sætter Livsværdierne op for de mange o: for os andre. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free