- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
43

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nielsen: Tale til Johan Svendsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tale til Johan Svendsen

43

Vi kan derfor, naar vi bringer en Tak til et saadant ualmindeligt
Menneske, faa et Par helt mærkelige Øjne at se. Et Par sære,
halvt mistænksomt skræmte, halvt spørgende Øjne, der synes at
sige: Ja, I skulde blot vide! Tror I virkelig, jeg gjorde min
Gerning for Jeres Skyld, Hr. Povl og Hr. Per? 1 er aldeles
paa Vildspor. Ved I ikke det, at det var min Lidenskab at gøre
mit Arbejde, at det var mine bedste og dyrebareste Øjeblikke,
naar jeg producerede, og at den dæmoniske Skaberlyst, jeg følte
i mig, lige saa let kunde være bleven ferlig baade for Jer og mig
selv og kunde have sprængt og gjort Ulykker, dersom I og
Forholdene havde søgt at dæmme op og hindre mig under de
Perioder, hvor jeg følte hele den levende Kraft i mig. I har aldeles
ikke noget at sige Tak for. Tværtimod! Jeg kan være glad, jeg
kom levende fra det."

Men dette er jo alligevel galt. Vi ønsker netop at se baade
Menneskene og Naturen udfolde sig efter sine egne Love og paa
Trods af vore tilvante Forestillinger. Det er dette friske
Modsætningsforhold, der betinger alt Liv. Og vi vil jo dog leve, opleve
og være med i det hele store Spil paa vor „snurrige Bold."

Men saa vidt jeg kender Johan Svendsen — og jeg tror, jeg
kender ham — saa vilde han uvilkaarlig sige: ingen Ting at
takke for. Ikke af en Slags Beskedenhed, thi han ejer den
Selvfølelse, som er Frugten af aandelig Kraft og Sundhed, heller ikke
af Overmod, for han har netop den Beskedenhed, som er saa
smuk og ejendommelig for dem, der er i Pagt med noget højere,
der aldrig helt kan naas. Men han vilde sige det, fordi han maa
have oplevet noget saa rigt og festligt, da han skrev sine
Værker, at han synes, det var Løn nok. Vi andre synes det
imidlertid ikke, og desuden er det ikke blot Komponisten Johan
Svendsen, som vi føler en saa stærk Trang til at hylde. Der er
saa meget andet.

–Men jeg maa have Lov et Øjeblik at tale om det, som

for mig er det vigtigste baade i Livet og i Kunsten, nemlig
Personlighedens Virkning. Vi har vel alle gjort den Erfaring, at der
gives Mennesker, som trods al deres Umage bestandig er os imod,
og hvis venlige Opmuntringer og Bifald er os inderlig ligegyldig,
og andre, som uden at sige et Ord, men maaske blot ved et Nik
eller Øjekast, virker oplivende og forfriskende paa os.

Men for at forklare nærmere, hvorledes Svendsen virker og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free