- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
44

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nielsen: Tale til Johan Svendsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

Tale til Johan Svendsen 44

har virket i denne Henseende, maa jeg fortælle, hvad jeg selv
har erfaret, og maa bede om Undskyldning for, at jeg saaledes
ikke kan undgaa at tale ogsaa om mig selv.

Første Gang, jeg hørte Johan Svendsens Navn, var i
Begyndelsen af Firserne ovre i Odense. Jeg var 16, 17 Aar og var
ansat ved Militærmusikken. En Dag sad jeg i
Underofficersfor-eningens Lokale og læste om ham i Illustreret Tidende. Jeg saa
paa hans Billede og syntes straks saa godt om ham, og da jeg
havde læst Artikelen, fik jeg en umaadelig Lyst til at komme over
til København og høre hans Kompositioner. En ældre Kollega
kom netop ind i Lokalet. Jeg betroede ham min heftige Lyst,
men han saa blot paa Svendsens Billede og sagde ganske
ligegyldig: „Aa, han ligner jo en Officer." Det var for mig blot en
Grund mere til at høre og se ham, men jeg maatte desværre
opgive det. —

Jeg saa Johan Svendsen første Gang i 1885. Det var i det
gamle Musikkonservatorium i Bredgade. Han kom en Dag op
ad Trappen, rask og spændstig i en elegant Pels og med en lang
Cigar i Munden. Gade gik ham leende i Møde og sagde:
„Goddag Svendsen, De maa sgu’nte ryge her." Jeg husker tydeligt
det behagelige og friske Indtryk, jeg modtog af hans Person.
Senere havde jeg Lejlighed til at spille under ham ved
Koncerter og i det kgl. Kapel. Det var mig — naar det gjaldt Værker
af Betydning — hver Gang en festlig Glæde, og jeg maatte tit
undre mig over den Magt, den enkelte kan have over de mange,
denne uforklarlige Evne til at bringe det hele store, samlede
Apparat i en eneste begejstret Svingningsrytme. Det ligger aldeles
ikke i Taktslaget. Jeg har set Dirigenter, der i og for sig slaar
Takten lige saa godt som Johan Svendsen. Det ligger i hele
Personen fra Isse til Fodsaal, indeni og udenpaa; vi ved ikke, hvad
det er, og vi ved det dog saa godt, vi Musikere, vi mangler blot
Ord derfor. — 1 disse Tider, hvor Dirigentvæsenet ofte drives
helt ud i det latterlige, har det været af den allerstørste
Betydning, naar Johan Svendsen i Gerning har vist, at Genialitet og
Naturlighed i Virkeligheden er kongruente Størrelser. — Hans
Betydning for vort Musikliv som Komponist og Dirigent maa
vurderes meget højt. Og saa har han ovenikøbet haft den sjældne
Gave at kunne frembringe uden at have mindste Anelse derom.
Det lyder vel mystisk, jeg skal derfor tale noget tydeligere. For

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free