- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
45

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nielsen: Tale til Johan Svendsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tale til Johan Svendsen

45

mange Aar siden traf jeg en Dag Svendsen: „Naa, hvordan staar
det til? Jo Tak." „Hvad driver De paa med?" Ja, jeg har
begyndt paa en Symfoni. De synes vel, det er frækt?" Den
forbavsede Maade, hvorpaa han sagde: „Sikke noget Tøv!" — var
mig i den Grad en Opmuntring, at jeg ingen Sinde kan glemme
det. Jeg fik paa en Gang dobbelt Lyst og — jeg syntes ogsaa —
Evne.

Ja saaledes har han virket paa mig, og jeg ved — og det ved
vi alle, at hans friske, usnobbede Naturlighed baade i hans
Kunst og Person har haft den største Virkning til alle Sider i
vort Musikliv.

Nu vel, her sidder vor Hædersgæst lyslevende iblandt os. Vi
fejrer ikke en Mindefest, men en Takkefest. Jeg ved, at han —
den anden — som nu er gaaet over i Historien, vilde have glædet
sig over at være til Stede og fejre Johan Svendsen her i Aften.
Navnene Grieg og Svendsen har — ligesom Bjørnson og Ibsen
— bestandig været knyttede sammen, og vil vedblive at være
det, selv om deres Bærere er adskilte ved Døden. Men — kære
Johan Svendsen, højtærede Mester! For dig kan vi endnu
frembære vor Tak. Vi takker dig først og fremmest for dine Værker.
Du traadte frem, nej du traadte ikke, du sprang frem med
rytmisk spændstig Bevægelighed og blankt polerede Vaaben, og du
sejrede, fordi dine Værker ikke blot var inspirerede og fulde af
Liv, men tillige saa afrundede og gennemarbejdede i det tekniske,
at de staar som Mønstre. Vi takker dig, fordi du som Dirigent
og Fører gennemildnede os og med fast Haand og sikker Vilje
lærte os at føie Grundelementet i al Musik o: Rytmen, og med
mild og blød Haand og Sind den skønne Klang og den
naturlig-bølgende Frasering. — Og saa takker vi dig for din
Menneskelighed. for dit Sindelag, for alt det, du ikke selv ved af, men som
vi andre elsker, agter og ærer hos dig.

Mine Damer og Herrer! Vi vil tænde Ild i alle disse
Taksigelser og lade dem flamme imod ham i et Baal af Beundring.
Og saa vil vi give ham tre brede, danske Hurra. Men taktfast
skal det være, han lærte os det selv.

Carl Nielsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free