- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
47

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. G. Zeuthen: Træk af Videnskabens Forplantning fra Slægt til Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Træk af Videnskabens Forplantning

47

faa et Totalbillede af de Fremskridt, som er gjorte siden en
vis Tid; men man lærer ikke selve de enkelte Fremskridt at
kende uden at se paa den Betydning, de havde paa den Tid, da
de fremkom. Dette maa man lære af de Anvendelser, man den
Gang gjorde deraf, Anvendelser, der, naar man rigtig lægger
Mærke til dem, ofte gør Nutidens Folk, som har saa mange
andre Hjælpemidler til deres Raadighed, til Skamme.

Hvor nøje have ikke allerede Stenalderens Folk lagt Mærke
til, og hvor smukt har de ikke benyttet de forskellige Stenes
forskellige Haardhed? Broncealderens Folk har forstaaet at
udvinde og paa den skønneste Maade forarbejde de lettere
tilgængelige Metaller, og i Jernalderen var man naaet saa vidt i
kemisk Viden, at man forstod at fremstille Jern. Der var altsaa
den Gang Folk, som paa dette Omraade af Kemien var
kommen betydelig videre end et almindeligt dannet Menneske i
Nutiden. Tidlig vidste man, at Kornet for at gøres til god Næring ej
blot skulde males, men ogsaa ristes eller bages, og at Jorden
maa gødes for at vedblive at frembringe Korn. Denne Viden
kunde kun naas ved plantefysiologiske Iagttagelser, der rigtignok
ikke er gjorte i dertil indrettede Laboratorier og Forsøgshaver.
Nu er vi saa vante til at nyde godt af disse og mange andre
naturvidenskabelige Iagttagelser, at vi næsten glemmer deres
umaadelige Betydning. Herodot finder det dog Umagen værd at
berette om Forplantningen af saadan Viden fra et Folk til et
andet. Han beretter os ogsaa om Fønikernes Opdagelse af Glas
og Purpur.

Astronomerne benytter den Dag i Dag kinesiske Iagttagelser,
som er mange Tusinde Aar gamle, og som netop faar stor
Værdi ved det lange Mellemrum mellem dem og de Iagttagelser,
der nu gøres. Og paa den Tid, da de gjordes, har man ogsaa
vidst at anvende dem ej blot til en saadan Ordning af Livet
som den, vi faar fra vor Almanak, men ogsaa til at finde Perioder
for Formørkelser og derved borttage Rædslen ved disse
skrækindjagende Fænomener.

Hvad nu angaar Forklaringen af det i Naturen, som man
iagttog og anvendte, eller Forstaaelsen af dets indbyrdes
Sammenhæng, saa ligger det i Menneskenes Natur, at man tidlig har
søgt en saadan, og selve de Fremskridt, man har naaet, viser,
at disse Bestræbelser ikke har været helt frugtesløse. Frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free