- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
48

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. G. Zeuthen: Træk af Videnskabens Forplantning fra Slægt til Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

Træk af Videnskabens Forplantning 48

skridt maa nemlig være ledede ved Forsøg paa at overføre
det, som var iagttaget paa et Omraade, til andre. Saadanne
Forsøg vil imidlertid jævnlig mislykkes, og selv Forklaringer, der
inden for en snæver Begrænsning kan være rigtige, ophører at
gælde, naar man vil fastholde dem ud over denne. De bliver da
kun billedlige eller metafysiske.

Saaledes er det gaaet de ældste græske Naturfilosofer. Disse
var, som den nylig afdøde Paul Tannery har paavist, i
Virkeligheden saakaldte „Fysiologer", Mænd, der søgte at tolke den
virkelige Natur trods alle de Fejltagelser og uholdbare
Hypoteser, hvormed Vejen fra Uvidenhed til Sandhed begynder.
Da man senere saa, at deres Forklaringer ikke slog til, gik
der Metafysik i dem, og de er kun bevarede i en Skikkelse,
der har kunnet have et dybsindigt Skær, men hvori vi har
ondt ved at genkende en virkelig Naturforklaring.

Den samme Foranderlighedens Lov har i øvrigt ogsaa de
stolteste naturvidenskabelige Lærebygninger, som man senere
har opført, været underkastede. Selv de Love for Naturen, som
man for 50 Aar siden var ved at betragte som de endelige, vise
sig nu at trænge til Berigtigelser. Ja endog Newtons almindelige
Tiltrækning bliver til Metafysik, naar man — i Modsætning til
hvad Newton selv sagde — deri vil se en endelig Forklaring,
som ikke selv trænger til yderligere Forklaring.

Det, man historisk skal lære af dette, er ikke Forgængernes
Fejl eller Mangler. Disse vil i Regelen den nærmeste Eftertid
kun alt for stærkt have fremhævet til Gunst for sine egne
Fremskridt. Den vil derimod jævnlig have glemt og derved have
berøvet den senere Eftertid Kundskaben om, hvor meget den selv
skyldte sine Forgængere, og den har ingen Anledning fundet til
at omtale saadanne Dele af den foregaaende Tids Viden, som
man selv i Øjeblikket ikke mere mente at have Brug for, men
som dog kunde have stor Værdi.

I sin umiddelbart overleverede Skikkelse bliver derfor den
ældre Naturforsknings Historie mest en Fejltagelsernes Historie.
Man maa trænge dybere til Bunds for at finde, hvor mange
gode og rigtige Tanker der har ligget bag ved eller dog er
gaaede ved Siden af Fejltagelserne, og hvor gode Frugter disse
Tanker har baaret paa Tider, da det hele Forskningsomraade
var langt mindre, men til Gengæld ofte lettere kunde beherskes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free