Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. G. Zeuthen: Træk af Videnskabens Forplantning fra Slægt til Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træk af Videnskabens Forplantning
53
Tavle, som tillige giver os Oplysninger om de ældste kinesiske
Taltegn; men Tryllekvadraterne er gaaede om i Landene; man
har forskellige Steder dannet Tryllekvadrater med flere og flere
Felter; endelig kappedes de franske Matematikere og
Talkunstnere i det 17. Aarhundrede om saadanne Udvidelser som at
låve Tryllekvadrater, der vedbliver at være Tryllekvadrater, naar
Randene skæres bort, eller at låve Trylleterninger med lignende
Egenskaber. Det var ved Deltagelse i denne Leg, at den store
Matematiker Fermat, Dommer i Toulouse, forberedte sin
enestaaende Indtrængen i de hele Tals Egenskaber og
Sammensætning.
Har jeg sammenlignet de her omtalte Opgaver med løse
Frøkorn, der flagrer om, til de finder den rette Jordbund, maa jeg
ændre Billedet, naar jeg nu skal tale om, hvorledes den gamle
græske Matematik blev fortsat i Renæssancen. Den gamle græske
Matematik havde, da den naaede sin højeste Udvikling, sat
skønne, rige og vel udviklede Frugter, der baade maatte vække
Beundring hos Beskueren og glæde og nære den, der forstod
at nyde dem; men de Frøkerner, som skulde give nye Afgrøder,
sad gemt i det indre og kunde først komme til Spiring, naar
man trængte helt ind i Frugten. Og den Jordbund, hvori de
skulde sætte nye livskraftige Spirer, maatte først ligge brak
under Romertidens for Matematik og Naturvidenskab
dødbringende Vinterkulde og i Middelalderens meget langsomt gryende
Foraar. Selv da nye Skud brød frem i Renæssancetiden og til
Dels først længere hen i den nyere Tid, bemærkede man ikke
altid de Frøkorn, hvoraf de havde udviklet sig; man glemte dem
i hvert Fald, efterhaanden som den nye Plante voksede op til
Højder, som den gamle Matematik aldrig havde naaet.
Naar jeg her har sat den gamle græske Matematiks
langsomme Forplantningsevne i Forbindelse med dens Frugters
Fuldkommenhed, kræver dette en nærmere Forklaring. Det forstaas
vel nok, at det fuldkomne er det færdige, det, som der ikke er
mere at gøre ved, det, som altsaa ikke sætter i Arbejde. Og
uden Arbejde ingen nye Fremskridt! Men man skulde tro, at
den Fuldkommenhed, som var naaet i en Undersøgelse, maatte
opfordre til Efterligning, og altsaa til at stræbe at føre andre
Undersøgelser lige saa vidt. Den Fuldkommenhed ved den gamle
græske Matematik, som først og lettest faldt i Øjnene, var imid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
