- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
73

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Ehlers: Amagertørklæder og Huenakker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AMAGERTØRKLÆDER OG HUENAKKER

I Amagertørklæderne og Huenakkerne ejer vi her i Landet et
smukt Vidnesbyrd om, hvilken udmærket Kunst der i
Klædedragtens Tilvirkning og Udsmykning til visse Tider er blomstret
op blandt Almuen. Ofte finder vi Mesterværker i Tegning og
Teknik, kultiveret Farvésans, sikker dekorativt instinkt og
Stilfølelse. Mærkelig nok har netop denne, den ejendommeligste Gren
af Husflidsarbejderne, det farvede Bondebroderi, i lange Tider
været delvis ukendt og ringeagtet herhjemme. Saaledes er det
beklageligt, at Dansk Folkemuseum kun ejer en lidet udsøgt
Samling af tyve Huenakker, maaske det eneste Stykke Bondekunst,
der med Rette kan siges at være national Ejendom. Det tjener
saa meget mere „Selskabet for Hedebosyningens Fremme" til Ære,
at det i nær Fremtid vil lade sin store og omfattende Samling
blive offentlig tilgængelig. Selskabet har indset, at den brogede
Mangfoldighed af Nakker og Tørklædebroderi i deres Motiver
og Farvevalg rummer saa meget Stof, at de alene vilde kunne
bibringe det dekorative Kunsthaandværk nye og stærke Impulser
for lange Tider.

Amagerpigernes Skuldertørklæder giver os et interessant
Eksempel paa, hvorledes en Mode kan opstaa og udvikle sig. De
ældste af dem er gamle i gyldne Farver flammende
Barcelonatørklæder, som dukkede op i Begyndelsen af 19. Aarhundrede (Fig. 1).
Efter hvad en endnu levende gammel Kone fra Hollænderbyen
fortæller, indførtes de af Skipperne i Dragør, der i Begyndelsen
bragte dem hjem fra Spanien som Gaver til Slægtninge og
Venner. Da Kræmmerne nogen Tid senere bragte dem i Handelen,
kom de i Mode, og blev efterhaanden et nødvendigt Led i
Amagerdragten. Det hedder sig, at Oprindelsen til Broderiet skyldes en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free