Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Ehlers: Amagertørklæder og Huenakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Amagertørklæder og Huenakker
Afstamning- fra Renæssancehuen er utvivlsom. Sandsynligheden
af denne Gisning bestyrkes især ved Udsmykningens overdaadige
Anvendelse af Guld og Sølv eller Silke i en tæt kompakt Masse,
der i sin Helhed virker som eet enkelt pragtfuldt Smykke,
desuden ved Brugen af Pailletter, Kantille og en ejendommelig Slags
overskaarne Kuglepailletter, som endnu i Nordsjælland kaldes
for „Perler
Moden at bære Huer opstaar hos Kvinderne allerede i
Slutningen af det 15. Aarhundrede i Italien. Med det 16. vinder den
Udbredelse over hele Vesteuropa med Frants den førstes Hof som
Midtpunkt; og næsten samtidig dukker den op i Mellemeuropa
og i Norden blandt Hoffet, Adelen og det rige Borgerskab.
Huen var i sig selv, ved sin Form og Lidenhed vel egnet til
kostbar Udsmykning. Netop paa samme Tidspunkt havde de
pragtfulde med Guld og Sølv indvævede Stoffer — Sølvmor,
Sølverbliant, Gyldenatlask o. s. v. — fundet Indpas her i Landet
og vakt stor Begejstring. Guldbroderiets Teknik var bleven
forbedret; fra at sy Traaden enkeltvis direkte paa Stoffet havde
man fundet paa at sy den tæt over Pap i Figurer, hvilket gav
Broderiet forøget Pragt og Styrke. Samtidig lærte man Brugen
af Kamiller og Pailletter at kende, og alt dette fandt selvfølgelig
Anvendelse paa Huen, — som oprindelig forfærdigedes ganske
enkelt af Klæde eller Fløjl. I rige kunstfærdige Mønstre af
Guld og Silkebroderi paa sølverne Stoffer, besatte med
Ædelstene og Perler, ser vi Renæssancehuen smykke Adelens og
Borgerskabets fornemme Kvinder. Den er som et Symbol paa Tiden,
Juvelen blandt alle Tiders Klædedragter og Hovedprydelser.
Denne overdaadige Brug af ædle Metaller, Perler og
Ædelstene var dog forbeholdt Adelen og de rige; men Bøndernes
Velstand den Gang lader os formode, at disse ikke har givet de
fine Fruer noget efter i saa Henseende. Gang paa Gang ser vi
da ogsaa kongelige Reskripter (med paafølgende Reservationer)
skride ind mod Almuens og Bøndernes Lyst til Silke, Guld- og
Sølvpynt i deres Klædedragt. Stadig formenes det dem i deres
Dragter at benytte sig af Stoffer og ædle Metaller, der er
forbeholdte Adelen. En Undtagelse danner Hovedtøjerne og de Gaver,
som Tyende og andre kunde have modtaget paa Herregaardene.
Disse Forordninger dukker frem med næsten regelmæssige
Mellemrum helt op til 1783.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
