- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
79

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Ehlers: Amagertørklæder og Huenakker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79 Amagertørklæder og Huenakker



brugtes de smaa trekantede eller hjerteformede Nakker i
Sydsjælland og den fattige Stevnsegn (Fig. 7). Inden for denne
Hovedinddeling efter Huernes Form kunde man føre Inddelingen videre
efter Mønstrene, og udarbejde en nøjagtigere Topografi. Der findes
nemlig, som allerede antydet, i Tegningernes Komposition og
Konstruktion, Traadens Behandling og
Farvernes Sammensætning, en Mængde
bestemte Afvigelser, der tillader en saadan
Klassificering, og det havde sin Interesse
gennem denne at faa opklaret, hvorvidt
disse skyldtes en Smagsforskel eller
Syerskernes Ensidighed og Mangel paa
Varia-tionsevne.

En Skildring af Nakkernes Arter og
Afarter og deres Broderi vilde dog føre
for langt, et Hovedindtryk af Broderiet
er her mere paa sin Plads (se den typiske Figur 8). Tegningen
karakteriseres gennemgaaende ved den ensartede Komposition,
der altid forestiller en stor Buket: Spidserne (Bukettens Stilke),
Midtblomsten, og de to Grene, der danner en Krans og Rand
omkring denne. I Modsætning til den enkle Komposition byder
Detaillerne et Utal af Afvigelser. Alle Yndlingsblomsterne fra
Have og Mark tropper op i den skønneste Forenkling, let og
utvungent stiliserede. De smukkeste Broderier findes blandt
Nakkerne fra Tiden omkring 1820. Den store
Midtblomst var endnu ofte helt af Silke i
stærke ubeherskede Farver. Der er Roser
og Tidsler i dybe røde Toner, Bægre af
blaalilla med klare gule Rande, forbundne
indbyrdes med saftigt grønne Grene, eller
ogsaa den hvid- og rødbrogede Nellike
stiliseret i matte, afdæmpede Farver; alle med
brede, kantede Sølvblade, der enkeltvis
spreder sig omkring den store Midtblomst. Men
snart bliver denne af Sølv, og ved fortsat Stilisering bliver den
uigenkendelig som Blomst. Det er denne Figur, der efterhaanden
udvikler sig til rene Kunstværker af Form og Teknik;
Grundtegningen beholdes, men skifter stadig i de besynderligste
Variationer. Den er Grundmotivet i Broderiet og behandles med Omhu;

Flg. 6. Skovbohue. Beg. »r 19.
Aarh. Kantf [lebroderi og uKgte
Sølvtrud.

Rg. 7. Hue fr« Stevnsegnen.
Guldbroderi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free