- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
89

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. Lange: Vore Biblioteksforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dette er anerkendt overalt. Det er jo endog saaledes, at i
England og særlig i Amerika beror mange videnskabelige
Biblioteker ogsaa paa det kommunale eller det private Initiativ ligesom
overhovedet det videnskabelige Liv der ingenlunde som her
støttes af Staten. I disse Lande, hvor Friheden er gammel i Gaarde,
holdes det private Initiativ højt i Ære, og Borgerstandens Elite
sætter sig høje Maal. Allerede tidlig indsaa man der, at offentlige
Biblioteker er den fattige Mands Lærdomsskoler, man forstod,
hvilken overordentlig moralsk Betydning der maatte tillægges
saadanne Institutioner, hvor der vækkes gode og frugtbare
Interesser, hvor Kundskaber erhverves og Aanden befrugtes. Man
forstod, at offentlige Biblioteker under den rette Ledelse vilde virke
opdragende og løftende paa Befolkningen. Derfor tog man
Opgaven op, og efter en virksom Agitation i en Aarrække opnaaede
Sagens Forkæmpere i England i 1850 en Parlamentsakt,
hvorefter der under visse Betingelser i Kommunerne kunde opkræves
en særlig Skat til kommunale Folkebibliotekers Oprettelse og
Drift. Jeg skal ikke nærmere dvæle ved denne Bevægelses
Sejrsbane først i England, dernæst i Amerika og endelig paa det
europæiske Fastland. Jeg skal her nøjes med at henvise til den
lille Bog, som den utrættelige Forkæmper for
Folkebibliotekssagen herhjemme, Overlærer Sch. Steenberg i Horsens, har
skrevet.[1]

Vejen herhjemme for denne Bevægelse er endnu ikke ret
banet. Det var en overordentlig stor Gave til Aarhus By, som
Staten gav, da den lagde Statsbiblioteket derovre, udstyrede det
saa rigt og gav det ogsaa den Opgave at være et Slags
Folkebibliotek for Aarhus. De beskedne Summer, som Kommunen
aarlig anvender paa, at Biblioteket kan holdes aabent om
Eftermiddagen og om Aftenen, er jo næppe for noget at regne mod
den Nytte, som Biblioteket gør Byens Befolkning. I Aarhus
forstaar man nu sikkert et Folkebiblioteks Betydning bedre end
andetsteds i Landet.

Men det er jo aabenhart, at paa dette Omraade maa
København gaa i Spidsen. Her er Trangen maaske større end andre
Steder, thi Livet i Hovedstaden er mere spredende og
anspændende og rummer langt større Farer for den opvoksende Slægt.
København er Landets rigeste By, der rummer saa mange


[1] Folkebogsamlinger, deres Historie og Indretning. 1900.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free