- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
90

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. Lange: Vore Biblioteksforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opfordringer til at søge Kundskaber og Oplysning; her er Midlerne
til at kunne realisere noget godt og mønsterværdigt ogsaa til
Stede i størst Maal.

For 22 Aar siden bevilgede Kommunalbestyrelsen en
beskeden Sum til Oprettelse og Drift af Folkebiblioteker, og der findes
nu 8 saadanne spredte omkring i Byen, af hvilke de 4 har
Læsestuer, som er tilgængelige om Aftenen.

Kommunens Bidrag til disse Biblioteker var i 1905—1906
24000 Kr., hvilket for en saa stor By er en saare lille Sum.
Bibliotekerne er ganske sideordnede og har for en væsentlig
Del den samme Bogbestand. Hvert enkelt bestyres selvstændigt
under en Overbestyrer, der varetager Boganskaftelsen og fører
en almindelig Kontrol; der arbejdes derfor efter forskellige
Metoder. Et Par af Bibliotekerne repræsenterer et højere Niveau
end de øvrige, er bedre udstyret og har bedre Læsestuer med
længere Aabningstid. Personalet maa gennemgaaende betragte deres
Virksomhed ved Bibliotekerne som en Bibeskæftigelse, da de er
slet lønnede. Midlernes Utilstrækkelighed betager dem alt for let
Modet og Lysten. Jeg har aflagt Besøg paa disse Læsestuer, og
jeg undrer mig egentlig ikke over, at de søges saa lidt.
Haandbibliotekerne er yderst fattige, og Hyggen er heller ikke for stor.

Jeg er overbevist om, at der er en stor Læselyst i
Befolkningen, som slet ikke imødekommes med den nuværende
Organisation af Folkebibliotekerne. For ikke at lægge Beslag paa mere
Plads end nødvendig skal jeg her tillade mig at skitsere en
Ordning, der mere svarer til de Erfaringer, der er gjorte paa dette
Omraade i Udlandet.

1) I Stedet for flere sideordnede Biblioteker bør der oprettes
et stort Centralbibliotek med flere Filialbiblioteker. Hele
Organisationen underlægges en Mands, Stadsbibliotekarens, Ledelse.

2) Dette Centralbibliotek optager i sig Raadhusbiblioteket som
en særlig Afdeling for Københavns Historie og for hele den
Litteratur, der har Betydning for Kommunens Administration. Denne
Litteratur kunde godt være opstillet paa Raadhuset som et
Filialbibliotek, men Bøgerne maa være optagne i Centralbibliotekets
Kataloger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free