- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
92

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. Lange: Vore Biblioteksforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og jeg ved, at der er ikke faa Kvinder, der vilde tage en
Virksomhed i Folkebibliotekssagens Tjeneste op som et Kald for
Livet.

Det store Spørgsmaal synes mig nu at blive, om Kommunen
vil forøge sit Bidrag til sit Biblioteksvæsen f. Eks. til 50—60000
Kr. om Aaret, og om man vil kunne finde et passende Lokale
til et Centralbibliotek. Hvad dette sidste angaar, har man nævnet
det store Lokale over Trinitatis Kirke, hvor
Universitetsbiblioteket i sin Tid havde Lokale; det vilde jo have en god
Beliggenhed; men i andre Henseender er det vel mindre heldigt.
Mon der ikke skulde være en eller anden Skolebygning i den
indre By, der kunde blive disponibel og som kunde ombygges
til Centralbibliotek? En saadan Bygning maatte indrettes med en
Læsehal til 100 Personer og Bogmagasiner til c. 50,000 Bind
samt Mulighed for Udvidelser.

Hvad enten Kommunen vil forhøje sit Tilskud lidt eller
meget, vilde det første Skridt være at ansætte Stadsbibliotekaren
med en ordentlig Løn. Han maa da undersøge alle Muligheder
og planlægge en skridtvis Udvikling, forberede Centralbiblioteket
og agitere for det. Hans Løn vil sikkert blive vel anvendt.

Københavns Eksempel vil uden Tvivl faa Betydning for hele
Landet; og Folkebibliotekssagen er et Omraade, hvor vort
Fædreland kan og bør vinde med og komme frem i første Række.

        H. O. Lange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free