- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
105

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Bondekulturen. Et Brev til Johs. V. Jensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105 Bondekulturen



delse: at man ser aldeles rigtigt, blot at Tingene staar paa
Hovedet. „Napoleon er en Yankee paa den forkerte Side af
Atlanterhavet" — aj, hvor du maa misunde Hr. Nielsen dette Fund!
Jeg ved ikke, om Hr. Nielsen er Jyde, men jeg ved, at han er
kommet i stor „jysk Bevægelse" ved at læse Robert Herrick.
Den hjemlige Stakkel Jacob Knudsen falder godt igennem ved
Sammenligningen med denne Forfatter. Og kan man vente andet
— Jacob Knudsen, som blot har haft den danske Tilværelse som
den er for Øje, mens Herrick har haft de Forenede Stater!
„Man fornemmer bag Herricks Værk de bedre Modeller, han
har haft til sin Raadighed: ranke, hærdede, fysisk og aandeligt
fastbyggede Skikkelser, mens Jacob Knudsen har maattet finde
sin Idealisme personliggjort i en mere følelsesblød og mindre
klar-viljet Race, der i langt ringere Grad som Materiale var de skarpe
Konturer gunstig."

Hvad om den hjemlige Stakkel nu indser, at han trænger
ganske andre Modeller end Dansker til sine Skikkelser!

Imidlertid — Ret skal være Ret: netop paa dette Punkt har
du hævet dig over det dogmatisk konstruktive og erkendt Jacob
Knudsens stille Vælde for Eksempel i Skildringen af en
uamerikansk Præst. Hvilket beviser, at ikke alle kan over de samme
Fænomener komme i selvsamme jyske Bevægelse. Hvilket igen
burde bevise, at Digtning og amerikansk Litteratur ikke er helt
Synonymer. Poesi er jo blandt andet „ikke til at skære Glas
med."

Hvis du føler Trang til at forære Hr. Harald Nielsen noget
igen for hans Napoleon, kunde du kanske give ham dette om
Grundtvig, som samtidig er grej Besked om Flyveforsøgene:
„Hvad den store Seer dunkelt anede i sine historiske Syner,
sees nu hverdagsagtigt under Trafikens Symbol; istedet for
Drømme: Rejser; til Erstatning for Himmeriges Rige: Amerika...
Man maa handle i en vis Aand, Resten er Nonsens."

Og da den amerikanske Litteratur maa siges at handle i en
vis Aand, gaar den ikke ind under den Rest, som er Nonsens.

Det var i Ottiaarene. Man tabte mere og mere Troen og
Overtroen paa Romanen „under Trafikens Symbol"; man indsaa, at Livet
og Naturen er noget mere end det grovt Positive, som „Hvedens
Digtere" og Outing-Skribenterne faar fat paa. Siden er der
forsøgt at uddrage af bemeldte Natur de faa og fattige Ting, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free