- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
106

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Bondekulturen. Et Brev til Johs. V. Jensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

Bondekulturen

det relativt fine Menneske overkommer, derpaa bøjer man sig i
Ydmyghed og Inderlighed og hæsblæser ikke mere. Det kom for
en Dag, at der var noget i Mennesket som hedte Fantasi —
ogsaa en Del af Tilværelsen som den er. Alene af Brød kan jo
din Pescheræ leve, men det kan ikke Mennesket. Af den Grund
vil Mennesket modsætte sig, at den amerikanske Pescheræ
kommer og gør dets fem Sanser op i Chikagopølser.

Der skærer et Tog over Prærien. For den, som føler sin
Sjæl læsket ved dette Syn og denne Lyd i disse Omgivelser, er
alt godt. Men ikke alle kan til enhver Tid føie det samme. Naar
Toget er passeret, ligger der noget tilbage og lyder, længe og
velsignet, med en uovervindelig Melodi. Har du staaet midt paa
Præriehavet, alene i Verden, med Himlen over dig? Har I staaet
og set paa hverandre, Himlen, Prærien og du? Naturligvis aldrig;
jeg ser dig gøre en Grimase over min fuldkomne Latterlighed.

Jeg har et Ønske for dig idag: at du maa faa Lov til at
være mere i Fred. Du trænger nu til at faa gaa fri og uforvildet
din Vej, uden at dine Venner og Fjender idelig pirker ved dig,
hver paa sin Maade. Jeg tror, at af to Onder er Smiger
skadeligere end Angreb: det første gør en nemlig altfor saarbar ved
det andet, — deraf de gentagne Hentydninger om
„Boganmæl-derne", „Rovkritiken", mystiske „svedne Spor", og saa videre. Den
uskønsomme Ros og den troløse Nedslagtning synes ikke at
være uden Skyld i, at du er ført ind paa et fræsende
Rekordsætteri udenfor „den nordiske Aand". Alle disse ny Overbud, de
stadige Opfindsomheder, Krampagtigheden, Hornblæseriet er i
Slægt med den amerikanske Bladjournalistik, det er i Slægt med
den litterære Detektivhumbug. (Jeg har skrevet til en dansk
Kritiker om at aabne Krigen mod Detektivromanen; men jeg
ved ikke om han gør det. Tænk, om du samled din danske
Smidighed og din jyske Oprindelighed og gjorde det! Men denne
Alverdens Landeplage er vel for „angelsaksisk" til, at du — for
Tiden — ønsker den borte.) Der blir snart ikke Spørgsmaal om
at følge dig, der blir mere Spørgsmaal om Fodfæste, om at staa.
Men en Del vil omsider spørge efter den indre Gyldighed i al
denne Desperation. Man kan læse med saa megen Sympati, man
vil, — Bogen om den ny Verden virker ikke naturlig og sand.
Den forveksler Bondekultur med Bondekultus, Stemmen
over-anstrænges og blir hæs. Du kan sige de himmerrigeste Ord og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free