Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Bondekulturen. Et Brev til Johs. V. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 Bondekulturen
derved bøde godt paa det vimsede i Ræsonnementet; men i
Længden forslaar ikke dette, det blir saa hjærtens goldt, man
læser tilslut blot med Ansigtet. Ja man blir desværre saa pervers,
at man af lutter Lede søger over til en Forfatter, som skriver
mere sagte og hjælpeløst, men dybere og solidere om en
gammel, gammel Verden.
I din Bog føler man sig aldrig sikker. Ved Siden af de
talrige Aandrigheder, som dit geniale Hoved og din stilistiske Almagt
tryller frem, snubler man over Tanker og Udtalelser, som er
fuldkomne blot som Flauser. Jeg ved saaledes intet, som bedre
kan sidestilles med din Løshed om de amerikanske Fristaters
Samfund, end min egen Ungdomssynd om det samme Æmne fra
modsat Synspunkt; jeg fraregner dog, at mit Skrift var, saa vidt
jeg husker, saa forfærdende daarligt og barnagtigt skrevet. Du
har kanske læst Englænderen Wells ny Bog om Amerika; der
er ialfald nogle Ting, som synes at tyde derpaa. Men lagde du
da med det samme Mærke til, hvor denne gennem kultiverede
Skribent i al Stilhed tildeler den ny Verden haardere Tugtelser,
end du den gamle, med alle dine lydelige Smæld i alt Godtfolks
Øren? Saaledes er det.
Du har jo nu skrevet mange Bøger, jeg har ikke læst andre
end dem, som du selv har skænket mig af gammelt Kendskab.
Jeg har saaledes ikke læst dine to Romaner fra Amerika. Men
ogsaa disse er sikkert blændende, ogsaa i dem har Vidunderet
gentaget sig. Aldrig var der et i sit Slags sjældnere og
kostbarere Instrument i Danmarks Hænder, end du er. Du kan være
det, som ingen anden er, naar du vil. Du kan ogsaa være en
rap Tænker; men din Tænkning er let og mangler al Tilsætning
af Grublen. Du kan især være en hidtil unaaet Skildrer. Alt
dette kan du være, og dertil kanske en stor Skaber — naar du
vil. Men du vil ikke. Din Ungdom er dig kanske endnu ivejen,
Gæringstiden er muligens endnu ikke forbi. Som det nu er vil
du heller redde dig sprogligt og have dine foregaaende og
efterfølgende Ord i Behold, end lægge Hjærteblod i din Tale. Saa
blir det nødvendigvis mindre nærende end delikat anrettet Føde,
Herregud, jeg sulter ihjel af Juveler! Den ny Verden foregiver
at være et Program; du skal da selv være som den, der ud fra
en dyb Sindsforfatning tager sit Parti og udraaber en ny Lære.
Men det virker ganske ilde, det virker ikke engang redeligt; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
