Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. P. Hanssen-Nørremølle: Den tyske Foreningslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Den tyske Foreningslov
gerne paa offentlige Møder skal føres paa Tysk, bliver det derved til en farlig
Undtagelseslov. Ændres denne Paragraf ikke, vil Loven ødelægge
Forsamlings-retten for over 4 Millioner tyske Statsborgere af litavisk, vendisk, polsk, fransk
og dansk Nationalitet.
To tidligere prøjsiske Indenrigsministre Baron v. d. Recke og Baron v.
Hammerstein har, støttet paa almindelige Teorier om Politiets Ret til at
over-vaage offentlige Forsamlinger, i de sidste ti Aar gentagne Gange forbudt
Polakkerne at tale Polsk paa offentlige Møder. Men Overforvaltningsretten har Gang
efter Gang stemplet disse Forbud som retsstridige. Nu forlanger Regeringen
derfor et Sprogforbud optaget i Foreningsloven.
Sprogforbudet begrundes med, at Rets- og Øvrighedssproget længe har
været tysk i de ikke-tyske Landsdele, og at Kendskab til det tyske Sprog maa
kunne forlanges af alle, som inden for Rigets Grænser vil tale til Rigets
Borgere om offentlige Anliggender. Der tilføjes i Motiveringen, at Regeringen
lægger den største Vægt paa Forbudets Vedtagelse. Ved almindelige
Anvisninger vil den imidlertid forebygge Haardheder, tillade Undtagelser, hvor der er
Anledning til det, og sørge for, at — Deltagerne i internationale Kongresser,
som afholdes i Tyskland, faar Lov til at benytte sig af ikke-tyske Sprog!
Lovforslaget har nu været til første Behandling. Imod Forventning havde
de konservative Partier ikke stort at indvende imod det. Meget tyder paa, at
det i al Almindelighed vil blive ændret ret betydeligt i frisindet Retning. Alle
Parter er tilsyneladende enige om, at der bør sættes Skranker for
Politivil-kaarligheden. Kampen vil særlig komme til at staa om Sprogforbudet.
Ordførerne for alle de i „Blokken" samlede otte Fraktioner har erklæret,
at § 7 er uantagelig i den af Regeringen foreslaaede Form. De konservative
Partier kræver, at Sprogforbudet ikke skal udstrækkes til Litaver, Massurer og
Vender, det national-liberale Parti tilføjer — og fransktalende Lothringer.
Og de er enige om at kræve Garantien i denne Retning optaget i Loven. I
en Replik til Lothringeren Dr. Oregoire har Statssekretær v. Bethmann-Holweg
endvidere antydet, at Forbundsraadet er villigt til at gøre Indrømmelser, og at
de fransktalende Lothringere specielt ikke behøver at nære Bekymringer.
Dermed var de frisindede Partier imidlertid ikke tilfredse. Deres Ordførere
krævede bestemt, at Sprogforbudet heller ikke maa udstrækkes til de dansktalende
Nordslesvigere og tilføjede, at de nærede „de allerstørste Betænkeligheder ved
at udstrække det til Posen, Vestprøjsen og Øvreschlesien."
Lovforslaget er nu henvist til et Udvalg paa 28 Medlemmer. At Udvalget
vil ændre Loven betydelig i frisindet Retning, kan betragtes som hævet over
enhver Tvivl. Om den derefter vil kunne samle et Flertal i Rigsdagen,
afhænger af to Ting. For det første af, i hvor høj Grad det lykkes at fjerne
dens Undtagelsesbestemmelser, for det andet af „Blokspolitikkens" Udsigter i
al Almindelighed, idet betydelige Indrømmelser paa andre Omraader, særlig
med Hensyn til Skattereformen og den prøjsiske Valgretsreform, vil kunne
firemkalde Forskydninger inden for de frisindede Partier, som svækker
Modstanden imod Sprogforbudet.
H. P. Hanssen-Nørremølle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
