Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Helge Rode: Ved Holger Drachmanns Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Holger Drachmanns Død 124
Fiskeren
(lidt efter)
Jo saamænd.
Selv gaar jeg hjem til Konen.
(Hun gaar.)
(I det samme kommer den unge Pige fra venstre.)
Han
Aa har du hørt? —
Hun
(smerteligt)
Aa lige nu!
Jeg fatter ej.
Han
(lidt efter)
Hvad tænkte du?
Hun
(ryster paa Hovedet)
Jeg fatter ej! — Hvad tænkte jeg?
Jeg længtes efter dig!
Han
Det samme tænkte jeg!
(De omfavner hinanden. Staar med Hovedet paa hinandens Skuldre.
De setter sig ned i tunge Tanker.)
Han
Nu er de lyse Nætters Tid forbi
de dirred hen de gyldne Melodier.
Der bliver tavst paa Strand og Skovens Sti
den taler kun om ham, som evig tier.
Hvor var han glitrende som Sol paa Sund.
Frisk som den aarle Morgenstund ved Havet
og sitrende som Dug i Blomstens Bund.
— Nu er den danske Sommers Fryd begravet.
(De sidder tavse.)
Hun
Han maatte jo lide!
Saa tunge Tider!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
