Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Helge Rode: Ved Holger Drachmanns Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Holger Drachmanns Død
117
Han
Der er mangt, der kan svide —
og mange der bider.
(Klokker ringer.)
Hun
Hør — de fjerne Klokkeklemt,
„Bud fra gamle Dage."
Han
Dem har jeg ingensinde glemt,
nu kommer de tilbage.
Og han, som var saa hed og vild,
var i sit Inderste saa mild,
som Vaarens første Dage.
Hun
Men ved du, at hans Død var blid?
Den kom saa let, i venlig Tid
og uden Gru og Klage.
Han
Aa det er godt at tænke paa!
Det maatte, maatte være saa!
(Sidder lidt og ser frem for sig.)
Døden var god imod ham
den kendte hans Inderste og forstod ham.
(Re|ser sig stille og lytter.)
Hør! — hør, hvor det suser i Skovens Kroner.
Hør Havet toner!
Det suser og toner med bønlig Klang,
Det er som om Jordens Aander sang.
Stemme
Luftens Aander! Tag imod
vores kære Broder!
Giv ham Haand og før hans Fod
imellem fjerne Kloder.
Milde Vinde! Vift hans Kind
Kys hans Pande Brise!
Klare Toner! Fyld hans Sind
med sød og stille Lise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
