Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Helge Rode: Ved Holger Drachmanns Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Holger Drachmanns Død
119
Den hvide Sky — ja det er dig,
som i det høje, klare Blaa
kan gaa din egen frie Vej
saa helt paa Maa og Faa.
Der stanser du og hviler du
der driver du og iler du
der drømmer du og smiler du
med Ho’det skælmsk paa Skraa:
Hvor Himlen dog er blaa!
Du smiler til den gode Sol
til alle Stjerner, store, smaa!
Ak Guld i Himlens blaa Viol,
som Pigeøjne blaa!
Én Stjerne lyser som Rubin!
Den funkler som den røde Vin,
saa ungdomsvarm og uskyldsfin.
Du ler og tænker paa:
Hvor Himlen dog er blaa!
Du ler og tænker stille paa,
at denne Glød af rød Rubin
kan ingen vrede Øjne naa
og dog — dog er den din.
Hvor er det svundne fjernt og nær!
De samme Farver her som der;
men badet i et Uskyldsskær,
som aldrig før du saa:
Hvor Himlen dog er blaa!
Hvor Himlen dog er høj og blaa
og rig og fuld af gylden Glans
og ingen onde Øjne naa
de lyse Stjerners Dans.
Du frie Sky! Far hen! Far hen!
vi mindes dig vor store Ven!
Du kommer mild og glad igen,
saa tidt vi tænker paa:
Hvor Himlen dog er blaa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
