- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
122

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

Holger Drachmann

paa kaldt en af sine Døtre, og oftest min Moder, op af deres
Seng forat spille for sig paa Clavér, medens han selv sang og
drak „alle sine gode Venners" Skaal. Da min Fader, dengang
ung Marinelæge, blev forlovet med Datteren, opdagede han den
Ruin, som truede den store Familie, og tvang ved sin Energi
den Gamle til at lade sig gøre umyndig, saa at en af
Eiendom-mene og Stumperne af Formuen kunde reddes for Familien.

Paa fædrene Side har jeg ikke kendt mine Bedsteforældre,
og ikke hørt meget om dem. I min Moders Familie mente man
derimod bestandig, at jeg „mindede om den Gamle".

Min Moder døde, da jeg var 12—13 Aar. Var musikalsk, skal
have været en munter, næsten overgiven smuk ung Pige, der
tilbragte en Del af sine Forlovelsesaar i Fredensborg, hvor min
Faders Søster var gift. Jeg har dog kun det mere sygelige
Indtryk af hende, og et, for Erindringen bestemmende, Indtryk af
hendes Død. („En Overkomplet", deri ogsaa hele Familiens gamle
Forkærlighed for Fredensborg). Min Fader var som sagt
Marinelæge og har som saadan paa forskellige Orlogsskibe gjort Rejsen
om Jorden; han har, som han selv ofte har sagt mig, været mere
tilsøes end mangen Søofficer. Ifølge Familiemysterierne skal han
være „uægte" Barn af Lægen, Etatsraad Herholdt, der i sin Tid
spillede samme Rolle paa Hospitalerne og i Publikum som den
senere Prof. Buntzen. Min Fa’rfa’r skal ikke have duet synderlig
(saa vidt jeg véd „Kursmed", militær Dyrlæge), og hans Kone
har da faaet en Stilling ved et af Hospitalerne, hvor hun har
gjort Herholdts Bekendtskab. Dog, herom véd jeg lidet og har
ikke Tid nu til at indhente Oplysninger — hvis disse i det Hele
blev givet mig. Min Fader har været i Besiddelse af en
overordentlig Energi og Ærgerrighed. Han gik som Dreng i „tysk"
Skole (maaske S. Petri) og kom tidlig paa Hospitalet hos min
Moder. Han fortæller om de utrolige Hindringer, han havde forat
bane sig Vej til at blive Læge med sine overordenlig knappe
Kaar og sine ringe Forbindelser i den dengang saa aristokratiske
Embedsmands- og Officerstid. Da han lige havde faaet sin første
Examen ved det daværende kirurgiske Akademi, maatte han som
ganske ung medicinsk Student tage Pladsen som 2den eller 3die
Læge ombord paa en af Orlogsmændene, der skulde paa Togt.
(Han er født 1810). Ombord paa disse forskellige Skibe, i et
usselt Lukaf i Proviantsforvalterens Melmagasin, ovenpaa for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free