- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
123

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holger Drachmann

123

dærvet Flæsk og Beskøjter, læste han saa til sine forskellige
Examiner i Storm og i Stille, ringeagtet af de brutale og
aristokratiske Officerer, hvis Bornerthed og Hovmod i de Dage næsten
var bleven til et Valgsprog. Endelig efter flere Aars Togter
lykkedes det ham at tage sin Examen iland (en god selvfølgelig) og
at blive ansat ved Søetatens Hospital. Derpaa forlovede han sig
(i Begyndelsen af 1840) og giftede sig et Par Aar efter, da han
havde faaet Lægebolig paa Hospitalet, som efter hans Beskrivelse
bestod af to eller maaske et Værelse, hvor han og min Moder
maatte voltigere over to gule Kommoder (som jeg endnu kan
mindes at have bemalet med Blæk som Dreng) forat komme
til de ægteskabelige Senge. Min ældste Søster, der er to Aar
ældre end jeg, blev født her. Jeg selv er, saavidt jeg véd, født i
Møntergade, nærved Gothersgade, skraas overfor det Sted, hvor
Familien Brandes og Anker Heegaard bor.

I denne Sommer (1877) da min Fa’r blev kreeret til Doktor
ved Upsalauniversitetet, gjorde han en lille festlig Middag for
sine Nærmeste, og ved den Lejlighed fortalte han nogle Træk
fra sit Ungdomsliv. Ellers talte han ikke gerne herom; han har
døjet altfor meget. Han gjorde mig da opmærksom paa, at
hvormeget Ærgerrigheden end har drevet ham fremad, og hvormeget
han har haft Lykken med sig i sine Bestræbelser, saaat han nu
er en anset og jevnt velhavende Mand, saa er der fra hans tidligste
Ungdom (i Frederik d. 6tes Tid, som han mindes med Rædsel)
netop lagt en saa absolut demokratisk Tænkemaade ned i ham,
netop ved alle de Ydmygelser, som hans stolte og ærekære
Gemyt maatte døje gennem alle Overordnede, Officerer og
Embedsmænd, som dengang vare Smaasouverainer paa deres Omraader.
Han rettede denne Ytring gennem et Aperçu over sin Ungdom,
særlig imod mig, fordi han stedse „frygter", som han siger, „mine
aristokratiske Tilbøjeligheder i Skindet, trods mine virkelig
alvorlige demokratiske og frihedsstræbende i Sindet". Han sigter
herved til en Dobbelthed i Tilbøjeligheder, som jeg selv har
iagttaget som gennemgaaende gennem hele vor Familie. Min Fa’r
og Mo’r vare saadan noget som Fætter og Kusine, i ethvert Fald
i Familie med hinanden. Hele Familien nedstammer fra polsk
Udspring. Min Oldefader var, efter Familietraditionen, adelig polsk
Emigrant, som giftede sig her i Landet, og altsaa rimeligvis har
antaget sin Kones Navn. Ganske klart véd jeg det ikke. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free