Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Holger Drachmann
Sejleteorierne. Jeg kom meget i en daværende gammel
Overlods’ Familie, en Sømand ret af den gamle Skole, jovial, trofast
i sit Venskab til Fader, rundhaandet og noget af en Gourmand,
Kapt. Aschlund, gift med en Søster til Prof., Skuespiller Nielsen.
En lignende prægtig Udgave af en dansk Sømand var Lods
Frederiksen; desuden hos flere Søofficerer af min Faders
Bekendtskaber, med hvis Sønner jeg sluttede Kammeratskab. Ved den
Tid begyndte jeg paa egen Haand at tegne Skibe etc.
Jed véd ikke ret, men jeg antager, at min Tilbøjelighed for
Søen dengang gjorde, at jeg blev sat ind i gamle Mariboes Skole,
som dimitterede Sø- og Landkadetter til Akademierne. Jeg gik
rigtignok ikke i Søkadetklasserne, men vi følte os alle som halve
„Aspiranter". Denne Skole véd jeg aldeles ikke at sammenligne
med nogen nu. Den havde Præget af en „engelsk" Skole,
saaledes som man læser om dem i de engelske Forfatteres
Selvbiografier. Den var aristokratisk først og fremmest
(Kronprindsen og den græske Konge; navnlig den sidste husker jeg som
Dreng). Det var jo i Halvtredserne, og Erindringerne fra
Tre-aarskrigen vare friske endnu. Det Militære havde stærk
Overvægt. Det Individuelle hos Drengene fik (paa engelsk Manér)
stærkt Lov til at udvikle sig. Vi var allesammen „raske" Drengé;
vi sloges, sluttede Venskaber og lærte udmærket levende Sprog.
Jeg erindrer tydeligt gamle Maribo, hvidhaaret, lignende en
Englænder, og hans Broder, den senere afdøde Søofficer og
Forfatter. Vi fik aldrig Bank for vore Lektier, men kun, naar vi
havde vist usømmelig Opførsel eller Kujoneri. Land- og
Søetaten sloges selvfølgelig altid, og vi „Realister" gik altid
sammen med Søkadetaspiranterne. Det var en rigtig Drengeskole, og
de utænkeligste Spilopper fandt Sted. Da Neve fik Skolen,
forandredes dens Charakter noget. Ved denne Tid blev jeg taget
ud. Min Fader vilde have, at jeg, der viste saa gode Anlæg (jeg
var i den Skole altid paa Duxebænken) skulde studere og
muligvis i Tiden arve hans Praxis. Det var naturligt, at hans
Ærgerrighed saa stærkt haabede paa mig, den eneste Søn, som
Familiens „Lys". Jeg blev sat ind i v. Westens Institut.
Denne, Bohrs Skole, er udførlig skildret i „En
Overkomplet". Jeg skylder Sandheden den berigtigende Tilføjelse, at det
var en ypperlig Skole, da jeg kom ind i den. Men den blev for
stor. Bestyrerens pædagogiske Genialitet (han var virkelig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
