- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
128

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

Holger Drachmann

jeg ønskede at kunne tage Hævn over en eller anden virkelig
eller indbildt Forurettelse. Jeg stiftede hurtigt og let Venskaber,
men indviklede mig lige saa let i Stridigheder. Flere af disse
Drengevenskaber var meget bindende for begge Parter. Men jeg
har gaaet i altfor mange Skoler, til at disse Venskaber fra
Drengetiden skulde have naaet op i de modnere Aar. I Mariboes Skole
var det stedse Tinsoldater og Legetøjsbaade eller Skibe, der
udgjorde vore Drengefornøjelser. Soldaterne faldt efterhaanden væk,
men Skibe og Baade vedblev langt op i de senere Drengeaar
at spille en Hovedrolle for mig. Jeg byggede og taklede dem
selv og havde snart hele mit Værelse fuldt deraf, og Loftet
ovenikøbet. Min, senere, Stedmoder fortæller, hvorledes hun en
Dag overraskede mig. Jeg havde nylig fuldendt en stor og smuk
Kutter og stod foran den og holdt en lang Tale til Skibet og
fik Taarer i Øjnene af Rørelse over mine egne dejlige Ord og
over Skibets Skønhed. Saa gik Skibene noget af Mode, og
istedetfor kom Vaaben. Vi sloges ikke blot paa Næver i Bohrs Skole,
men vi samledes udenfor Skolen til store Kampe med andre
Skoler, „Latinskolen" og „Melchiors", i Søndermarken paa blanke
Vaaben. Det gik saa drabeligt til, at omsider, efterat flere Drenge
vare blevne alvorlig kvæstede, Politiet lagde sig imellem. Der
var store Forhør i Skolen, og jeg selv var blandt dem, som man
havde stærkt i Kiggerten. Siden den Tid har jeg altid haft
Vaaben i mine Værelser og baaret Vaaben paa mig.

Blandt mine Venner var der særlig to, sammen med hvem
mine æstetiske Interesser nu begyndte at røre sig. Laurits
Christensen, Søn af Arrestforvareren bag Raad- og Domhuset over
Varetægtsarrestanterne. Han er senere kommen til mig med
Manuskripter, efterat han var bleven Student. Jeg skrev dengang et
Drama (jeg husker ikke, hvad Tøjeriet hed); det var med
Riddere og Damer, Knæbuxer og Slagsværd. Vi indstuderte det
omhyggeligt (en anden Klassekammerat Bugge, der senere har
spillet paa Kasino, var min Tjener; jeg selv havde Titelrollen Don
Felix) og spillede det 2 Aftner itræk for Fangerne. Vi havde selv
tømret Theatret op nede i en af Hvælvingerne i Fængslet, og
Christensen (der ogsaa havde Talent for Tegning) og jeg malede
i Forening Dekorationerne. Hos en anden Kammerat, maaske
min intimeste Ven, Senius Mygind (der, efterat være bleven
Student, gik til England i Ingenieurlære og nu for et stort Ma-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free