- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
131

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holger Drachmann

131

tull og Mimnermos) gjorde jeg Oversættelserne i rimede Vers.
Mine danske Stile (Adjunkt Kr. Arentzen) bleve læste op i de
andre Klasser som Mønstre. For de fleste af Lærerne var jeg
et stort Spørgsmaalstegn. Man prækede bestandig for mig om
mine gode Evner, som jeg ikke brugte nok. Men der brød sig
altfor mange Strømninger i mig, og kun Kr. Arentzen, hvem jeg
skylder saa meget netop i denne Periode, havde Blik for, at
jeg trængte til anden Hjælp end den, Skolen kunde yde mig.
Hos ham samledes baade i Skoleaarene og senere en lille
Kreds af „Misfornøjede". Han var paa engang vor Fortrolige og
vor Mentor. Han havde en egen, paa engang raillerende og
begejstrende Maade at lade alle større Spørgsmaal, æsthetiske og
filosofiske, opdukke for os i Horisonten; saa maatte vi selv se
at tilegne os dem, som vi kunde. Han læste for os og med os
de store Digtere, Sofokles, Shakespeare, Aristofanes, Byron,
Goethe og Heine. Han gav os aldrig helt Medhold i vore
Klager, thi han viste bestandig Relativiteterne frem; men han hørte
paa os, trøstede os, holdt bestandig de ideellere Magter op for
os som Spejl og indrømmede samtidig vore Daarskaber deres
Ret; og sammen med sin elskværdige, trofaste Hustru, i sit
tarvelige men gæstfri Hjem, paavirkede han vor urolige
Drengenatur til det Bedste og til det Frie, og fulgte os langt ind i
Ynglingeaarenes ofte endnu mere gærende og urolige Perioder
med den samme Redebonhed til at høre, den samme usvækkede
Interesse for vor Digten og Tragten, indtil Livet i dets
forskellige Fordringer adsplittede os. Erindringen om hans Hjem er,
tør jeg sige, for enhver af os, hans tidligste Myndlinger og
Venner, varm og kærlig tilbage.

Skoleaarene nærmede sig deres Afslutning. Men det blev
urolige Aar de sidste. Vi var tre Kammerater, der holdt meget
sammen, og udenfor Skoletiden især havde vore Fodture til
Nordostsælland og vore mere eller mindre romantiske Baadture.
(Flugten til Amerika i „Storm og Stille"). En af disse
Kammerater tog sig i en Alder af 16—17 Aar af Dage ved et
Pistolskud; en misforstaaet Æresfølelse, der hos en Dreng af noget
indesluttet Karakter netop bliver saa alvorlig-uhyggelig.
Begivenheden gjorde et stærkt Indtryk paa mig. Saa begyndte det at
trække sammen til Krig, og min anden Kammerat forlod
Skolen for at gøre Felttoget med. Jeg vilde gerne have fulgt

9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free