Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
135
Vi havde været paa et Bal herude; smukke Damer og god
Vin. Unge Kunstnere, Studenter, Officerer. Det var i November
Maaned 1866; meget koldt, da vi, varme og ophidsede, gik
hjem. Ingen gik lige hjem dengang. Der blev foreslaaet et
Whistparti oppe hos en Kammerat. Der var koldt i hans Værelse.
Vi var varme og trak Kjolerne af og sad i Skjorteærmer og
røg og spillede.
Jeg hjembragte en Forkølelse, der gik over til en stærk
Brystbetændelse. Laa længe syg. Min Ungdom frelste mig. Min
ældste Søster plejede mig omhyggelig. Under denne Sygdom
opdagede jeg, med hvor megen Kærlighed min Fader, trods al
hans Misfornøjelse, hang ved mig. Saavidt jeg mindes, var jeg
dengang (i Efteraaret) lige kommen ind paa Kunstakademiets
Skoler. I Slutningen af Febr. 1867, efterat jeg havde udstaaet
Sygdommen, bestemte Fader sig til at sende mig paa en
længere Rejse. Jeg trængte til det, baade legemlig og aandelig. En
Ven af den før omtalte Lods Frederiksen, en Søkaptajn i
russisk Rheden, der førte et stort og smukt Dampskib, skulde til
Middelhavet (i Frugtfart). Velforsynet med Malerrekvisiter, Penge,
og min Families (min Fader havde allerede for nogle Aar
tilbage giftet sig paany med en jysk Dame, en energisk,
karakterfast Natur, der stedse havde holdt sin Haand over mig og
forhindret altfor stærke Rivninger mellem Fader og Søn) min
Families bedste Ønsker, gik jeg 21 Aar gl., høj og slank, lidt sygelig
endnu, men forøvrigt sjælsstærk efter min Sygdom, med de bedste
Forsæt og den mest utaalmodige Rejselængsel, de mest
roman-tisk-ubestemte Forhaabninger om at møde „Noget", som Passager
ombord i Damperen, Alexander d. 2den. Vi fik en Storm i
Skagerak, og jeg havde Anledning til at forvisse mig om min
søstærke Konstitution. Der var ikke forgæves
„Verdensomsejler-blod" i mine Aarer. Det var et mægtigt Indtryk, jeg fik af
Nordsøen for første Gang. Jeg var saa ung og frisk ved alt, hvad
jeg saa’; og under Søturen bedredes mine Kræfter Dag for Dag.
Vi løb ind til Leith i Firth of Forth. Da jeg steg iland i
Edinburgh, paa skotsk Grund, var jeg fuldstændig rask, smidig og
veltilmode. Mit Indtryk af Edinburgh, Omegnen, Strejftog ind i
Landet i den Ugestid, Skibet laa i Havn, blev meddelt i
Familiebreve. (Senere i en under Trykningen stærkt concentrerçt Form
i „To Skud"). Jeg tegnede en hel Del ombord og iland. Skot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
