- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
138

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Holger Drachmann

af, hvad der senere spang frem, laa dengang og brød i mit
Hoved. Jeg kunde ikke fordøje Italien; det tyngede paa min
Konstitution. Jeg kunde ikke frigøre mig for alle disse Syner, al
denne Musik, alle disse Mennesker, al denne Kunst. Jeg
begyndte da, og først egenlig nu, at søge de københavnske
Adspredelser i alle deres Skikkelser. Det var et broget Kompagni,
„daarligt Selskab" blev det kaldet af min Familie. Men jeg
idetmindste havde, ligesom Prins Henrik hos Shakespeare, en
fuldstændig overlegen Forstaaelse af, at der „vilde komme noget"
efter al denne Sviren, disse glade Kammerater, hvoraf nogle
dræbte sig selv, nogle blev halvforfaldne Spidsborgere med
Ansats til Borgerdyder, en tog til Australien, nogle gik aldeles i
Hundene, og de andre spredtes for alle Vinde. Det var min
sidste Gennemgangs-Karnevalstid. Jeg var ikke (idetmindste kun
i Øjeblikke) i Tvivl om, at det altsammen stilede hen imod en
rig Udvikling, der kun havde ondt ved at concentrere sig. Men
min Fader blev mere og mere alvorlig, især da ogsaa nogle af
de lettere liaisons kom til. Jeg erindrer, at jeg skrev et Digt
til ham herom, og lagde det ind paa hans Skrivebord. Han læste
det (bagefter har han fortalt „med Glæde"), men han havde
selv altfor energisk og regelret banet sig sin Vej. Han begyndte
nu at tvivle om min. Saa kom næste Sommer 1868. Jeg selv
havde en Følelse af, at nu maatte der snart komme en Krise.
Jeg havde villet trodse den københavnske Opinion; den
begyndte at løfte sin Indignation. En Formiddag besøgte Fader
mig paa mit Værelse. „Du ses bestandig i daarligt Selskab,
Holger; det er muligt, at Du er et „Geni", men det varer mig noget
længe, inden jeg ser dets Frugter. Her er Penge, en rund Sum.
Jeg giver dig Valget mellem at gaa over Atlanterhavet og bryde
Dig en Bane paa bedste Maade eller at pakke Dine
Maler-rekvisiter sammen og tage Ophold paa en isoleret 0 her i
Danmark, indtil Du har vist i Gerningen, at Du kan og vil
noget. Om Dit Talent, Dine Muligheder tvivler jeg ikke, men
vel om Resultatet, Vælg nu!"

Vi skiltes. Jeg tog over til Bornholm. Jeg havde endnu nogle
Venner derovre fra min Rejse i Rusaaret. For hver Dag der
gik, vandt jeg mere og mere ind paa mig selv. Jeg arbejdede
ihærdigt og med heldigt Resultat. De Studier, jeg sendte hjem,
formildede den Gamle. Han har selv stedse haft en Lægmands

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free