- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
139

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holger Drachmann

139

gode Kunstforstand og er i Grunden et varmt og modtageligt
Gemyt. Han havde Ret.

Jeg omgikkes derovre en Del med Kasinos
Skuespillerpersonale, Andersen, Stigaard, Frk. Lerche, hvortil sluttede sig Frk.
Guldbrandsen, og nogle mindre betydelige mandlige Kræfter.
Jeg fik Interesse for Scenens Kunst. Det var mig noget nyt.
I de dejlige Sommeraftener eller Nætter dannede vi Mandfolk
en Kvartet, og jeg fik maget det saaledes, at vi kom til at synge
udenfor en Families Hus, hvori jeg ved et Bekendtskab var
bleven indført, Cancelliraad Erichsen. Han havde en meget
talrig Familie, og for at støtte sine Indtægter havde han ved sin
Prokuratorvirksomhed en Boghandel ved Siden af, som hans
Døtre skiftevis besørgede. Den yngste var usædvanlig smuk,
bleg, brunette, af et noget melankolsk og indesluttet Væsen, et
Barn paa 16 Aar, et smukt, forunderligt, tiltrækkende Barn, som
Goethes Mignon. Da jeg forlod Øen, var jeg forlovet med hende.
En Børneforlovelse. Jeg selv var 22 Aar eller akkurat bleven
23. Men min Natur har altid i sine „vanskelige" Øjeblikke
trængt til en Kvinde, forat kunne faa Overtaget igen over sig
selv. Jeg kom hjem med Mappen fuld af Studier og Skitser,
med fornyet Selvtillid og Selvagtelse. Min Forlovelse „smagte"
dem ikke ret derhjemme. De var egentlig tilbøjelig til at tro, at
dette var en ny „Dumhed" kun, i Rækkefølge med de gamle.
Da traadte jeg energisk op. Min Selvfølelse og Vilje var vakt,
Jeg sagde min Fader, at jeg nu vidste, hvad jeg vilde. Han
indrettede mig et Atelier oppe paa Kvisten hjemme hos sig (i
Bredgade), og dér gjorde jeg mit første Udstillingsbillede
færdigt, et Motiv ovre fra Østkysten af Bornholm. Det blev
modtaget med megen Anerkendelse, og „Dagbladet"s Anmelder
(Prof. Molbech) varslede mig en lovende Fremtid som Maler.
Det hjalp en Del paa Forholdet i Familien. Men en
Misstemning i en Familie gror ikke saa let sammen. Da min Forlovede
næste Efteraar besøgte os, havde man et og andet at indvende
mod hende, hvad der altsammen fulgte af hendes Ungdom og
Uerfarenhed. Man bebrejdede hende, at hun tog for meget af
min Tid etc. etc. Saa brød jeg fuldstændig overtværs. Jeg vilde
skaffe mig en uafhængig Stilling, ved mit eget Arbejde. Den
Gamles Natur var kommen op i mig.

(Parenthes: Aarstallet 1868 er ikke rigtigt. Det var i Som-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free