- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
140

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

Holger Drachmann

meren 1869, at jeg var sammen med Kasinos Skuespillere paa
Bornholm. Forøvrigt bliver Facta de samme).

Jeg flyttede ud i Rosenvænget og lejede mig Landskabsmaler
Aagaards Atelier. Jeg havde Bestillinger gennem nogle rige
Købmænd (Tietgen osv.). Desuden skrev jeg om Aftenen og
Nætterne til forskellige Blade (Dag. Nyheder under Robert Watt)
og Tidsskrifter. („For Romantik og Historie" etc.). Den første
Halvdel af den senere udkomne „Med Kul og Kridt" er saaledes
fra denne Periode. Jeg boede sammen med Cand. Michelsen og
Branner. Borchsenius og Wiese kom og besøgte mig. Spændingen
med min Familie voksede, trods min Flid og mine stadige
Fremskridt. Min Forlovede var denne Vinter (1870) i Byen; jeg
havde sørget for Bopæl til hende i en Familie. Vi levede meget
selskabeligt i en lille, afsluttet Kreds. Det var Vinteren før den
store tysk-franske Krig med alle de store Indtryk og Følger, som
den satte i Bevægelse. Herhjemme var endnu alt stille og dødt
„nationalliberalt".

Jeg indsaa’ imidlertid — jeg har altid haft et skævt Øje til
de „halve" Tilstande — at, saaledes som mine Forhold nu var,
kunde de ikke vedblive. Min Forlovede holdt lidenskabeligt af
mig, som et Barn, der staar alene og derfor støtter sig endnu
fastere til den, hun staar hos. Selskabelighed, Forlovelse og
strængt Arbejde paa samme Tid er uudholdelig i Længden. Jeg
bestemte mig til, efterat have bragt mine Arbejder paa
Udstillingen i Marts 1871, at rejse over til London og forsøge mig dér
som Marinemaler. Jeg vilde giftes, og jeg vilde opnaa Midlerne
dertil i Udlandet. Jeg rejste i Slutningen af April. Det blev en
besværlig, men højst udviklende Periode for mig, med mange
nye Indtryk fra de frygtelige Efterdønninger af Krigen
(Kommunen). Kommunistiske Flygtninger i London (Sokokvarteret).
Jeg havde en drøj Existenskamp i Begyndelsen, og der var en
Tid — om den just ikke varede længe — hvor jeg var kommen
ned paa en ligesaa knap daglig Ration som de Belejrede i Paris.
Jeg gik og sultede i Londons Gader, men jeg opgav ikke min
Stolthed; der var Brud mellem mig og Hjemmet. Jeg vilde ikke
bede om noget. Jeg boede i Arbejderkvarteret, ude i
Camden-Town, sammen med en dansk Haandværker („Snedkersvenden"
i „Sandets Regioner"). Jeg saa Arbejderne, i deres Hjem og
Værtshuse, og hørte deres Klager, paavirkede fra Paris. Saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free