- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
145

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Holger Drachmann

145

et stort Afskedsgilde for mig, og jeg begav mig, sørgmodig, men
endnu med Rester af min Stolthed, min Uafhængighedsfølelse
og min ideale Trang paa Rejse. Jeg vilde gaa til Sydamerika, til
de halvtopdyrkede, halvtciviliserte Stater. Cancelliraad Hegel var
imidlertid kommet til mig og havde foreslaaet mig en ny
Digtsamling med Illustrationer. Jeg gik til Hamborg, hvorfra jeg vilde
tage over Atlanterhavet. Men jeg havde ikke Penge nok;
Kunstvenner i Hamborg søgte at formaae mig til at bruge mit Talent
i den rige By. Anton Melbye var for nylig død. Jeg skulde
remplacere ham. Jeg omgikkes i Elbstaden en Kreds af dannede og
begavede Mænd, saa meget som mulig udenfor Købmandsstanden,
Kunstnere, Jurister, Læger, og som navnlig i Breslaueren,
Bau-direktor Zimmermanns højst intelligente og strengt musikalske
Hus. Jeg gjorde i Hamborg de „Dæmpede Melodier" færdig.
Jeg opholdt mig i Vintren 1874 og indtil Sommeren 1875 i denne
By. Jeg kunde ikke bekvemme mig nok til at „poussere" mig
selv; jeg solgte et Par Malerier til den derværende
Kunstforening og tog i Juni Maaned over til Helgoland.

Her virkede Adskillelsen fra Hjemmet, Alt hvad jeg havde
tabt derhjemme ved min egen Voldsomhed og Lidenskabelighed,
saa stærkt paa mig, at jeg — hvem formaar tilfulde at dissekere
saadant? — halvt ufrivillig, halvt med Villie, gjorde et Fald fra
de høje, bratte Klipper, som havde voldet min Død, hvis ikke
den ovenfor omtalte Græsbusk havde standset mig. Jeg
betragtede det som et „Tegn". Jeg var kaldet til at udrette noget i
Livet. Jeg forlod det farlige, melankolske Helgoland (Feuilleton
i „Morgenbladet") og tog for at restituere mit af saa mange
Strømninger, saa meget Arbejde og saa mange Skuffelser og
Selvbebrejdelser medtagne Helbred til Lübeck, hvor jeg henlevede
glade Dage med kraftige „Bummlere", musikalske, letlevende
Mennesker, og derpaa til Østersøbadet Travemünde. Her blev, paa
et ensomt Sted ved Østersøen, en høj, skovbegroet Brink med
en Pavillon „Seetempel" Slutningen af Digt-Cyclus „Med høj
Horisont" skrevet. Saa tog jeg tilbage til København og blev,
i August Maaned 1875, lovformeligt separeret fra min Hustru,
som levede meget indgetogent ude ved Sortedamssøen med vor
yndige lille Pige.

Jeg tog over til den sønderjyske Vestkyst, Ringkøbing og
Ribeamt, Fanø, Manø etc. (Feuilleton i „Morgenbladet"). Jeg om-

Tiljkuercn 1908 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free