- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
151

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Valdemar Vedel: Ved Drachmanns Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VED HOLGER DRACHMANNS DØD

Det er en underlig Fornemmelse for en gammel
Drachmanns-elsker at skulle sidde langt hjemmefra og skrive om hans Død

— med Norges Snemarker og blaagraa Bjergaase udenfor Ruden

— medens sagtens alle vore Aviser svømmer over af
Drachmannartikler og hele København strømmer sammen til Digterens
Baalfærd. Paa én Gang saa befriende — alt det, man slipper
for af forloren Journalistlyrik, af pjanket Edithsladder, af
opskruet Lovtale fra dem, der i Hjærtet er ligegyldige eller
vrangvillige. Og alligevel samtidig saa fattigt, udelukket — ikke at
være med om den sidste Afsked fra en Genius, som har levet
med i saa meget af éns inderste Liv lige fra Drengeaarene, —
at være borte, naar en Bølge af Bevægelse dog maaske for en
Gangs Skyld gennembæver vore kære Københavnere med en
virkelig Følelse for aandelig Storhed og for Gudernes Tungemaal.

Thi der er jo dette med Holger Drachmann, at han — som
ingen anden samtidig Forfatter — virkelig levede i den
københavnske Befolknings, i vort hele Folks Bevidsthed, og hans
videste Mission var den, for Borgerskabet og Menigmand at gøre
Geniet og Poesien til levende Magter. Han var ikke blot en,
altfor lang, Række af, altfor blandede, Skrifter, ikke det blotte
Navn paa en Retning, en Bevægelse; han virkede som en
Tilsyneladelse, der ved hele sin Væren og Gøren og Laden ganske
af sig selv „s’imposait", fæstnede sin Personlighed i Samtidens
Bevidsthed, stemte Sindene — for sig og mod sig — og satte
Folks Fantasi i Bevægelse om sig. Et Hoved højere end alt
Folket, lysende af aandelig Skønhed, førte han sig, i Liv og i
Skrift, stedse som den, der var udover de almindelige dødeliges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free