- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
154

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Valdemar Vedel: Ved Drachmanns Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

Ved Holger Drachmanns Død 154

Vælde og stige med et Sving, som ingen anede før. Og han sang
om Havets rullende Bølger og „sagtnende Dønning", om
Morgenbrisen, der fløjter i Sejlet, og Hjærtegræsset, der skælver i
Aftenbrisen, og den fejende Aprilblæst. Sang om Foraarsluftens
bølgende Aande og om Baadens Gliden i Sommernattens lyse
Dæmring; om Skærsommerdansen i Præstevænget og Tatertøsens
vilde Dans paa Heden; om Pigens rosenrøde Drømme og
Ynglingens „vidtvagabonderende Længsler" og om Brudenattens
saligste Sværmeri. Og hver Gang han for en Stund havde stormet
vildt frem og slaaet sig lystig løs, gled han tilbage i bløde
„Gurre"-stemninger, vemodigt følsomme, forsagt angergivne, forsonligt
eftergivende, let til Taarerne, svag og hjærtegod som Kæmpen var.

— Men al denne Bølgen og Flagren og Svajen — hvor
umandigt maatte den ikke té sig i „Gennembruddets" Kampaar,
i Provisoriets Jærntid? Som Oprører mod Borgerskabet blev
han jo først indrulleret i Radikalismens Rækker, men megen
Fornøjelse fik man ikke af ham, efter Lune og Stemning saa’
man ham svinge rundt i alle Vejrhjørner: staa paa
Garderhøj-fortet, fly til Æventyrets Kongeriger, synge om Kildevand og
„Kærlighed helt op til Skagen" og saa igen tilbage til „den
ædelige Brændevin" og Proletarernes sorte Revolution. Hvor kunde
en Tid med Parolen „Del jer efter Anskuelser" have noget med
en saadan Uvederhæftighed at gøre?

Endelig: en Drømmer var han i en drømmeløs Tid, en
Fjernseer og Mørkeseer i en Slægt, som kun saa’ ved Dagen og
nærved og kun regnede med Forstandens Tabel. Han hørte
Stemmer om Natten og saa’ Syner ved højlys Dsg, det dunkle drog
ham — al Naturlivets Mystik, som det lever i Folkesagnenes
Fantasi; og det fjerne drog ham: — hvor vaagent han end saa’
sig om i Virkeligheden og Nuet, kunde man mærke paa ham,
at han hørte „de høje Palmers Sus" i sit Øre og søgte efter
„den hvide Hind" i Skoven. Og selv i Firsernes klareste og
fladeste Realismes Tiaar forblev i hans Digtning
Menneskesjælen altid det uigennemtrængeligt dunkle Vildnis,
Mennesketilværelsen stedse et uendeligt, bølgende Hav.

Og bare hans Samtidige læste et saadant lille Digt som det
om Sivets Ringmur ... om Standarten og Tove, maatte de føie,
at hans Fantasis Veje var ikke deres, at selve Poesiens „hellige
Vanvid", selve Romantikens „blaa Blomst" her voksede midt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free